this post was submitted on 14 Jan 2026
16 points (94.4% liked)

Teknologi

459 readers
1 users here now

For debat og nyheder omkring teknologi af alle former.

founded 2 years ago
MODERATORS
top 17 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] ManicMambo@feddit.dk 5 points 3 months ago

Næste bil må blive en med V2L (eller V2H).

[–] twig@feddit.dk 5 points 3 months ago (4 children)

Når vores dieselhakker engang står af bliver det med al sandsynlighed en elbil der skal erstatte den.

Mine to altoverskyggende kriterier når den tid kommer er:
1: Knapper frem for skærm.
2: V2H - som absolut minimum V2L.

Så skal eltavlen bare have helt tydeligt markeret hvilke grupper de vigtigste ting som køleskab og fryser er på, så kan resten klikkes helt fra. Mad kan jeg lave med mit støbejerns-grej over bål eller grill!

Hvor længe kan man mon køre to kummefryserere og et køleskab på et gennemsnitligt elbils-batteri?

[–] EnligSvale@feddit.dk 6 points 3 months ago (1 children)

Fandt en tilfældig kummefryser på Harald Nyborgs hjemmeside. Den er på 293 liter og står til at bruge 240 kWh om året. Vores Kia e-niro har 64 kWh på batteriet, så hvis det er fuldt (og bilen havde haft V2L, hvilken den ikke har), havde det vel teoretisk og med lidt god vilje holdt et kvartal. Over så lange perioder er der sikkert også standby-forbrug på hele elektronikken omkring batteriet, og der er tab og alt muligt andet. I praksis er det sikkert en hel del mindre. Men to frysere og et køleskab i fx en uge? Det kan ikke være mange kWh.

[–] twig@feddit.dk 5 points 3 months ago

Jeg tror ikke der er mad til et kvartal i fryseren, trods alt 😅

[–] pomfritten@feddit.dk 5 points 3 months ago (2 children)

Knapper frem for skærm.

VW har faktisk hørt efter, så ID.Polo har fået knapper igen: https://www.volkswagen.dk/da/elektriske-biler/konceptbiler/id-polo.html

[–] twig@feddit.dk 3 points 3 months ago (1 children)

"teknologi, der begejstrer", skriver de - og jeg er totalt begejstret over at de bringer flere knapper tilbage, det skal de have!

Og FDM skriver at startprisen forventes omkring 200K, og at modellen med træk faktisk må trække 1200kg!

Så mangler jeg bare V2X!

[–] Klorofyl@feddit.dk 3 points 3 months ago (1 children)

For mig er rettighederne / muligheden for at reparere bilen selv også vigtig. Som minimum skal den kunne laves på et random værksted der ikke er mærkespecifikt. Er af princip meget i mod at mærkerne låser reparationer og udskiftninger af dele til deres egne værksteder.

[–] twig@feddit.dk 3 points 3 months ago

God pointe!

Lige præcis bilen makker jeg dog meget nødigt i selv. Men jeg vil absolut have mulighed for selv at vælge værksted!

[–] MBech@feddit.dk 2 points 3 months ago (1 children)

Når jeg kigger rundt synes jeg det lader til at være langt de fleste biler der har knapper. Egentligt nærmest bare Tesla der ikke har, og hvem fanden vil have sådan en alligevel.

[–] SorteKanin@feddit.dk 2 points 3 months ago (2 children)

Det er slet ikke min oplevelse - hvilke biler tænker du på? Hvis du fx ser på det meste som VW/Skoda producerer nu om dage, så er der jo meget få fysiske knapper.

[–] Klorofyl@feddit.dk 4 points 3 months ago* (last edited 3 months ago)

euro n cap ( eller hvordan det staves ) er vist begyndt at medregne betjenings-lethed som sikkerhed. Og langt de fleste forbrugere foretrækker knapper. Så tror vi får knapperne tilbage i mange biler fremover.

Ellers tænker jeg på ( det var ikke mig du spurgte, jeg blander mig bare : ) toyota bz4x Link eller Hyuindai ioniq 5 Link ioniq 6 og 9 er nok ca samme historie. Ioniq 5 er i øvrigt en mega fed bil at være i. Lidt overset da det er en ældre model. Men den er blevet opdateret en del igennem årene, og alderen gør bare at en del børnesygdomme er blevet rettet. Det er imo en god ide at købe bilmodeller der har været produceret i mange år.

[–] MBech@feddit.dk 3 points 3 months ago

Det kan godt være det er et spørgsmål om hvilken type man kigger på, og nok også hvor mange knapper man forventer. Jeg er fint tilfreds hvis jeg har knapper til at håndtere klimaanlæg og sædevarme i midterkonsollen, og radio lydstyrke, opkald, menu-knap og navigering af menu i rattet.

Men Opel Mokka-e, Nissan Micra, Renault 5, Mini Cooper (fuck en grim midterkonsol...), Fiat 500e, Peugeot E-208, er biler jeg har kigget på, på det seneste der alle har fint med knapper til mine behov. Men jeg kan godt se at mærker som VW, Mercedes, Ford, Citroen, Volvo osv. er gået langt mere over til bare at have en tablet i midterkonsollen.

[–] polakkenak@feddit.dk 5 points 3 months ago (1 children)

Baseret på nogle billige eksempler fra elgiganten, ligner det at et (energi E) køleskab trækker omkring 125 kWh om året. Kummefryser (E) er omkring 170 kWh om året.

Størrelsen på batterier variere meget fra model til model (og pakke til pakke), men en Nissan Leaf basis model har et 40kWh batteri, så der skulle være til godt en månede. Det er ret vildt. Jeg troede det kun ville holde et par dage.

[–] twig@feddit.dk 4 points 3 months ago* (last edited 3 months ago)

Bare jeg kan få en uge eller to, så vil jeg da antage at der for længst er bystrøm igen. Eller at der er decideret undtagelsestilstand der går ud over scope for mit husstands-beredskab.

[–] SorteKanin@feddit.dk 4 points 3 months ago (1 children)

Knapper frem for skærm

Det var også et af mine helt store kriterier. Desværre er det de færreste elbilsproducenter som faktisk laver fysiske knapper. Nærmest de eneste der kan finde ud af det er KIA/Hyundai (Hyundai er ejet af KIA), så vidt jeg fandt ud af dengang. Jeg håber virkelig det er noget elbilsproducenterne finder ud af at folk faktisk gerne vil have.

Hvor længe kan man mon køre to kummefryserere og et køleskab på et gennemsnitligt elbils-batteri?

Lad os bare være konservative og sige at kummefryserne og køleskabet bruger 5 kWh om dagen (det er højt sat). De fleste elbilsbatterier er 40+ kWh. Selv hvis du ikke har batteriet helt ladt op, så vil du nok stadig kunne holde dem kørende en lille uge.

Hvis vi siger at du har et moderne køleskab og frysere som har god energiforbrug, så er det måske kun cirka 3 kWh om dagen. Og hvis du så har et batteri der måske er på 60 kWh (ikke ualmindeligt), så kunne du have dem kørende i 3 uger.

Der er vildt meget strøm i elbiler.

[–] twig@feddit.dk 4 points 3 months ago

Det med knapperne er vist på vej, synes jeg at fornemme. I hvert fald delvist. Men der er noget med europæiske crashtests, der vist vil til at trække point fra hvis nogle bestemte funktioner er på skærm, hvis jeg har forstået det rigtigt.
Min plan er at vores nuværende bil holder ud indtil knapper er blevet mere udbredt!

For mig er den ideelle bil helt uden bells and whistles - hvis ikke Slate var amerikansk og havde forbindelse til Bezos ville det helt klart være min næste bil!

Og tre uger - det er da ret godt! Så kan strømafbrydelserne bare komme an!

[–] bstix@feddit.dk 4 points 3 months ago

Jeg håber det bliver standard i alle biler at de kan klare alle former for V2X.

I øjeblikket er det lidt spredt hvilke der kan hvad, selvom det vel egentlig "bare" er et spørgsmål om software.