Teknologi

The defense secretary said his vision for military AI means systems will operate "without ideological constraints that limit lawful military applications," adding that the Pentagon's "AI will not be woke." Musk developed Grok as an alternative to what he called "woke AI" interactions from rival chatbots like Google's Gemini or OpenAI's ChatGPT.

Jeg ville lige dele denne korte tråd fra mastodon.

Måske nogen herinde ville synes at det var intressant, som alternativ til whatsapp/messenger/signal.

Set fra #danmarkskifter

Som jeg forstår det, så kører deltachat over mail-servere. Hvis du har en mail-adresse der virker, så har du egentlig ikke brug for mere.

Hvis du vil adminstre din egen deltachat specifikke mailchat-server (ikke egen mailserver), så kan det gøres meget letvægts, eksempelvis fra en raspberrypi.

Det er opensource. Der er masser af dokumentation. Og så er der en god app, (også foss).

Så jeg sidder her og drømmer om at rejse, som mange af os nok gør i det her vejr. Efter at have lavet en god lang liste af lande, tænkte jeg at ChatGPT da lige kunne lave et billede hvor landene er farvet ind.

Det er så endnu en af de ting ChatGPT faktisk virkelig ikke er særligt god til. Ikke nok med at den har farvet en masse lande jeg ikke har bedt om, den har også tilføjet nogle meget store landområder på kortet. På overfladen ligner det rigtigt nok et verdenskort, men man skal ikke kigge længe, eller zoome specielt meget ind, før det begynder at blive noget alvorligt rod.

Jeg synes det er et ret godt visuelt eksempel på hvor unøjagtig ChatGPT faktisk er.

Edit. Her er et link til "samtalen" hvis nogen skulle finde det interessant: https://chatgpt.com/share/6959cb1e-2d20-800a-8a94-bee45a441ff0

Hej alle,

Jeg tænker at mit mindre hobbyprojekt i det nye år bliver at sætte en mindre NAS op - i første omgang udelukkende til Immich og Jellyfin. Mit tekniske niveau er der hvor jeg ved at de to eksisterer, men jeg ruller stadig med Windows som mit OS generelt.

Jeg har ikke tænkt at skulle bygge min egen nas, men har lidt kig på en ugreen DXP2800, da den løsning også samlet ender med at have et budget jeg synes er ok.

I første omgang tænker jeg at alle vores dvd'er skal samles på den, så vi måske kan få set nogle af dem. Så efter mange år uden et disk drev skal jeg nu til at anskaffe mig et eksternt disk drev som kan samarbejde med MakeMK.

Mine spørgsmål er derfor:

1. Er der nogen gode tanker jeg skal have gjort mig før jeg går i gang?
2. Nogle anbefalinger til et eksternt disk drev som arbejder godt sammen med MakeMKV?

Der cirkluerer megen AI hype. Teknologien kan også bruges på arbejde uden hype.

Hey IT/KI-guruer, hvordan lærer jeg, at promte korrekt?

Min tanken er, at jeg i den interne LLM ligger mit katalog af metoder, tanker osv. Så når jeg beskriver borgerens udfordringer, kan jeg få hjælp til, at sætte lidt nemmere lys på en evt tilgang.

Pt. Tænkte jeg sådan: Borger, mand, 25 år, bolig, diagnostieret med x, forbrug af X, osv . Borgeren har ugentlig x antal timer til rådighed med støtte. Vi har følgende mål, at arbejde omkring med vedkommende. Dertil har borgeren X antal drømme. Osv. Osv.

Er det sådan der er korrekt promte?

Dertil hvad tænker i om at "arbejde" på den måde? Jeg er faktisk bange for, hvis jeg kommer til, at gøre dette, mister jeg noget professionelt. Samtidig vil det dog være en stor hjælp i den allerede trange tid jeg har, til, at kunne støtte borgeren endnu bedre med sine drømme og mål.

Edit: Jeg tror jeg er faldet lidt for fælden og tænkt, det som mere end det er. Dertil gode tanker omkring brugen i offentlig øjemed, omend det var for at øje min eget refleksions niveau. Jeg læser nok en bog og tager et nyt kursus i noget pædagogisk viden i stedet ;)

Link til posten: https://eupolicy.social/@je5perl/115696467286859905

Edit: Problem løst. Et tredje kabel var løsningen. Hvorfor de to første ikke virkede, aner jeg ikke. Men jeg kan nu logge ind med chippen over USB i både Firefox og Waterfox.

Jeg kan logge ind med min MitID chip via NFC på min Pixel 9 Pro med GrapheneOS. Hvilket jo er fedt. Men jeg kunne også godt tænke mig at kunne logge ind på min computer der kører Linux, CachyOS for at være præcis.

Men jeg kan ikke komme nærmere end at Firefox ber mig om at trykke på knappen. Men der sker ikke noget når jeg gør det.

Er der nogen af jer andre der har fået MidID Chip til at virke via USB på Linux? Og gjorde i noget specifikt for at få det til at virke?

Jeg har skiftet kabel, USB port og den slags. Der er lys i chippen når den er tilsluttet. Men jeg kan ikke se den i outputtet fra lsusb ej heller nogen beskeder i dmesg når den tilsluttes.

Foto af artikel bag mur.

Her er ocr:

TECH 25. NOVEMBER 2025, 14.14

igitalisering af velfærdsstaten

sker nu på trods af danskernes

ønsker, viser en ny befolknings- undersøgelse fra forskningsprojektet Algoritmer, Data og Demokrati (ADD), der offentliggøres tirsdag.

Ved seneste måling i 2023 var 58 procent af danskerne enige i, at digita- lisering af velfærden er til gavn for borgerne. Den tillid deles nu kun af 42 procent. Et mindretal.

Og det er ifølge Rikke Frank Jørgensen, fungerende forsknings- chef på Institut for Menneskerettig- heder, et meget alvorligt problem.

»Tillid er en fuld-

; FAKTA stændig i afgørende forud- Algoritmer, d sætning for at demokrati

fortsætte udrul- Algoritmer, Data & De

ningen af det (ADD) er et tværfagligt f digitale velfærds- formidlingsprojekt, der ; samfund«, siger at demokratiet styrkes & hun. udvikling.

Projektets vision er et. Helene Friis hvor organisationer, virk

demokratiske institutior

Ratner, medforsk- støttes af digitale tekno

ningsleder i ADD hvor den teknologiske ui og professor på bæredygtig i miljømæss DTU, er enig. økonomisk forstand. Projektet støttes afvVil! »Det effektive og Velux Fonden, der stø

velfærdssamfund forskning, miljø, sociale hviler på en høj projekter i ind- og udlant grad af tillid. Så "HH når tilliden grundlæggende falder,

trues mange af forudsætningerne for

en digital velfærdsstat«, siger Helene

Friis Ratner.

Undersøgelsen giver ikke noget svar på, hvorfor danskernes tillid er styrt- dykket de seneste to år.

HI Ifølge Helene Friis Ratner er der flere mulige forklaringer. En er, at danskerne kan have fået | |

dårlige oplevelser i mødet med den digitale velfærdsstat. En anden er den seneste tids fokus på myndighedernes afhængighed af amerikanske techgi- ganter i en tid med ændrede geopoli- tiske relationer til USA under præsident Donald Trump. En tredje er bekymring for uproportional overvåg- ning fra den danske stat, der kan være fremkaldt af regeringens forslag om at forstærke overvågningen, blandt andet med en ny PET-lov, en EU-lov om 'chat-kontroP' og en 'tryghedspakke'.

»Det er helt afgørende, at vi finder ud af, hvorfor det her skred er sket. Ellers er det meget svært at adressere problemet. Der er nok flere årsager, og de ser nok forskellige ud for forskel- lige dele af befolkningen«, siger Helene Friis Ratner.

Andre målinger

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

ADD's undersøgelse flugter med en nylig undersøgelse fra Advokatsam- fundet. Den viser, at myndighedernes overvågning af borgerne er sprunget frem som en af de vigtigste grunde til, at danskerne oplever en forringet rets- sikkerhed. Ole Spiermann, formand for Advokatrådets Grundrettigheds- udvalg, peger på de politiske forslag om øget overvågning som sandsyn- lige forklaringer på det pludselige skred.

Derimod strider undersøgelserne umiddelbart imod en befolkningsun- dersøgelse fra Digitaliseringssty- relsen, der sidste år viste, at 82 procent af danskerne har tillid til offentlige digitale løsninger. Men ifølge rapporten fra Mandag Morgen, der står for analysen til ADD, viser det tal kun, at danskerne har tillid til løsnin- gernes driftssikkerhed, mens den nye undersøgelse viser, at danskerne samtidig er mere kritiske over for statens forvaltning af de data, der indsamles, lyder vurderingen fra Mandag Morgen.

Den underbygges af, at andelen af danskere, der har tillid til, at staten forvalter data på en ansvarlig og sikker måde, er faldet fra 62 til 51 procent på to år. Skaber fortsat ulighed ADD-undersøgelsen viser også, at digi- taliseringen fortsat skaber ulighed. Hver ottende dansker -12 procent - har opgivet forsøg på at finde infor- mation om f.eks. regler for barsel, klagemuligheder og/eller muligheden for at søge om offentlige ydelser, fordi de er løbet sur i det digitale. Den andel har ikke rokket sig.

»Digitalisering kan mange gode ting i forhold til at gøre velfærdsstaten fleksibel, tilgængelig og effektiv. Men det er supervigtigt, at vi ikke dermed skaber et samfund, hvor der bliver nogle nye former for ulighed og nye pres på vores rettigheder«, siger Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder.

Hun har i mange år talt for at sætte borgeren i centrum og inddrage fagforeninger, ældregrupper og mino- ritetsgrupper i designet af nye systemer, så det sikres, at de kan bruges af alle.

»Men det er vi stadig ikke i mål med«, siger hun. JENS BOSTRUP