Underbroen

USA’s grænsemyndigheder (CBP) foreslår en markant udvidelse af ESTA-ansøgningen, som borgere fra visumfritagelseslande – heriblandt Danmark – skal udfylde for at rejse ind i USA. Hvor ansøgningen tidligere primært krævede basale oplysninger, vil den fremover potentielt inkludere detaljerede persondata såsom sociale medieprofiler fra de seneste fem år, tidligere e-mailadresser, telefonnumre og oplysninger om familiemedlemmer. Forslaget beskrives af eksperter som et ”paradigmeskift”, da myndighederne ikke længere blot verificerer fakta, men også kan vurdere og afvise ansøgere på baggrund af deres online ytringer. Tiltaget er del af en bredere stramning af grænsekontrollen under præsident Donald Trump, men kommer samtidig i en periode, hvor USA forventer øget turisme op mod VM 2026 og OL 2028. Kritikere advarer om, at den foreslåede model ikke forbedrer sikkerheden, men udgør en trussel mod privatliv og ytringsfrihed og kan skade turismen.

Folketinget har en særlig ordning, der giver tidligere folketingsmedlemmer mulighed for at få førtidsfolketingspension uden de omfattende krav, der gælder for almindelige borgere—såsom arbejdsprøvning, ressourceforløb og omfattende dokumentation. En ny oplysning fra Folketingets administration bekræfter, at pensionen ikke kan modregnes, hvis modtageren efterfølgende får indkomst; en markant forskel fra reglerne for almindelige førtidspensionister, som hurtigt mister pensionen ved indtægt.

Siden 2003 har otte tidligere folketingsmedlemmer fået tildelt førtidsfolketingspension. Identiteterne er fortrolige. Ordningen bygger på lovgrundlag fra valglovens §110 og en bekendtgørelse fra 2018 underskrevet af den daværende folketingsformand Pia Kjærsgaard. Den giver brede muligheder for at tildele pensionen på baggrund af helbredsmæssige, økonomiske og sociale forhold – herunder at fravær fra arbejdsmarkedet på grund af folketingsarbejde kan tale for bevilling.

Flere tidligere folketingsformænd siger, at de ikke husker at have behandlet sådanne sager, mens Pia Kjærsgaard udtaler, at hun ikke kan genkende sin egen bekendtgørelse, men i dag mener, at ordningen bør afskaffes. Folketinget oplyser, at en reform af ordningen – herunder bortfald og modregning – er på vej. Kritikken fra både højre og venstre fløj går især på, at ordningen er alt for lukrativ og ikke stemmer overens med kravene, der stilles til almindelige borgere.

En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mange voksne – ikke kun unge – kommer til skade, når de er berusede. Undersøgelsen, der kortlægger ambulancekørsler i Region Hovedstaden fra 2015 til 2024, viser, at alkohol var en faktor i 5.433 ambulancekontakter, svarende til 6,2 % af alle kørsler. De mest berørte aldersgrupper er 40–54-årige og 55–69-årige, som tilsammen står for næsten halvdelen af tilfældene.

De typiske ulykker blandt voksne er fald på trapper, cykelstyrt og hovedtraumer – især i julefrokostsæsonen, hvor glat føre og høj alkoholindtagelse skaber en “perfect storm”. Ambulanceberedskabet oplever alt fra mindre skader til alvorlige traumer med langvarige eller fatale konsekvenser.

Undersøgelsen viser også aldersforskelle: Unge 15–24 år rammes oftere af alkoholforgiftning, mens voksne over 40 primært får ulykkesskader.

Samtidig påpeger Alkohol & Samfund, at ulykkerne hænger sammen med Danmarks meget liberale alkoholpolitik, hvor alkohol er let og billigt at købe. Forskerne understreger, at tallene kun viser “toppen af isbjerget”, da mindre skader ikke indgår.

Socialdemokratiet ønsker en forskningsundersøgelse af politisk bias i danske medier. Ifølge partiets medieordfører, Mogens Jensen, skal undersøgelsen kortlægge, om medier – både public service som DR og TV 2 samt private dagblade – udviser politisk farvning i deres journalistik. Han understreger, at politiske profiler er legitime, men at en sådan kortlægning kan give befolkningen et klarere billede af medielandskabet.

Udspillet kommer i kølvandet på Dansk Folkepartis kritik af DR som venstreorienteret, hvilket har fået kulturminister Jacob Engel-Schmidt til at åbne for en undersøgelse – ikke fordi han forventer bias, men for at afklare påstanden. Socialdemokratiet ønsker ikke at undersøge journalisters private partivalg, men alene journalistikkens eventuelle politiske slagside. Jensen foreslår, at der i det kommende medieforlig afsættes midler til, at forskere kan gennemføre undersøgelsen.

Psykolog Maja Vain Gilbert, stifter og leder af UngTerapi, grundlagde sin klinik i 2014 med ønsket om at skabe et rum for unge i mistrivsel. I dag har klinikken gennemført omkring 7.000 terapiforløb for unge mellem 12 og 35 år. Hun oplever, at flere unge end tidligere søger hjælp på grund af stigende samfundspres og øget åbenhed omkring psykisk mistrivsel.

I de senere år har diagnoser – særligt ADHD – fået en dominerende rolle i unges forståelse af sig selv. Over halvdelen af UngTerapis klienter overvejer udredning, og ADHD nævnes i omkring halvdelen af alle forløb. Gilbert beskriver, hvordan diagnosen ofte bliver et sprog for problemer, der bruges til at forklare vanskeligheder med koncentration, struktur og socialt samspil. Hun understreger, at ADHD er reel og alvorlig, men finder det bekymrende, at den bruges som generel forklaringsmodel frem for som en specifik klinisk vurdering.

Ifølge Gilbert bliver psykologer og psykiatere selv en del af den diagnosediskurs, hvor ADHD “overruler” andre forklaringer på mistrivsel. Hun beskriver, hvordan blot en antydning af udredning kan ændre et helt terapeutisk forløb og klientens selvforståelse. Gilbert peger også på, at ADHD i medierne ofte fremstilles som en “spiselig” eller endda positiv identitet, en “superkraft”, hvilket kan bidrage til udbredelsen. Samtidig risikerer de mest belastede patienter ikke at blive taget alvorligt, fordi diagnosen udvandes i den offentlige bevidsthed.

Hun advarer derfor mod, at diagnosesproget skygger for unges egne fortællinger om deres liv og lidelse. I stedet bør fokus være på at forstå de sociale, relationelle og samfundsmæssige betingelser, der påvirker unges trivsel.

Boligudlejningsfirmaet LifeX, som udlejer værelser i eksklusive lejligheder til udenlandske professionelle, er kommet i konflikt med Frederiksberg Kommune. Kommunen vurderer, at virksomheden ulovligt udlejer enkeltværelser uden nødvendig godkendelse og derfor overtræder lejeloven. LifeX hævder derimod, at de udlejer hele lejligheder til bofællesskaber og betegner kommunens vurdering som en misforståelse.

Borgmester Michael Vindfeldt (S) betegner LifeX’ praksis som en omgåelse af loven, der muliggør urimeligt høje huslejer, og efterlyser lovændringer, der kan styrke kommunernes kontrolmuligheder. Direktør Ritu Jain fastholder, at virksomhedens model tilbyder moderne og fællesskabsbaserede boligløsninger, og at sagen bør prøves juridisk.

En ekspert i lejeret, Hans Henrik Edlund, støtter kommunens vurdering og kalder LifeX-modellen en klar omgåelse af reglerne for værelsesudlejning.

Jeg har aldrig set sådan en før - virkelig fine farver! Tilsyneladende den eneste Huntsman edderkop, der lever i Norden.

Perfekt advarselsskilt midt i en svensk skov

Begge unger, men især den yngste, elsker at finde insekter i naturen. Mangt en bænkebider eller mariehøne er blevet holdt forsigtigt i en barnehånd, sten vendt og myrer beundret, regnorme flyttet og snegle samlet op. Det er virkelig fedt, at se dem elske krible krable dyr, men har også sat mig på hårdt arbejde: "faaaar!!? Hvad hedder den der?!" Så jeg har flere billeder end vanligt af diverse insekter i håbet om at internettets magi kan fortælle mig hvad det hedder.

Søskende spiller en langt større rolle i vores liv og udvikling, end vi hidtil har troet.

Forskning viser, at de ikke blot præger vores personlighed, men også har stor indflydelse på, hvordan vi klarer os uddannelses- og karrieremæssigt.

Antropolog Ida Wentzel Jensen understreger, at søskenderelationer er nære, komplekse og i konstant udvikling – og at de ofte er længerevarende end relationen til forældre. De former os gennem hverdagsliv, konflikter og fællesskaber, og bør ikke reduceres til gamle myter om søskenderækkefølge.

Økonom Adam Altmejd har i et internationalt studie påvist, at yngre søskende ofte følger i de ældres fodspor, fx i valg af uddannelse. Den ældste søskendes succes kan smitte af – såkaldte spill-over-effekter. Det peger på, at søskende er stærke rollemodeller, og at deres indflydelse er undervurderet i forhold til forældres.

Artiklen følger bl.a. Dorianne Kristiansen, som voksede op i en søskendeflok på ni. Hendes erfaring viser, hvordan roller, loyalitet og livsvalg præges og forhandles i søskendefællesskabet, både i barndommen og voksenlivet.

Konklusionen: Søskendebånd er ikke bare sociale – de er også afgørende for livsbaner, identitet og muligheder.

Hovedpointer:

En international journalistisk undersøgelse ledet af Politiken og 20 medier i European Investigative Collaborations (EIC) afslører, at den danskejede virksomhed Aether, med base i Dubai, står bag et netværk af over 1.000 hjemmesider og 300 selskaber, der er forbundet til globalt svindelbaserede forretningsmodeller, herunder abonnementsfælder og falske datingsites.

Virksomheden og dens ejer:

• Ejet af danskeren Kristian Møller, bosat i Dubai.
• Aether beskriver sig som et globalt marketingbureau, men dokumentation viser manglende reelle kontorer og falske partnerskaber (f.eks. med Google og Meta).
• Ifølge en intern præsentation omsatte virksomheden for over 1 mia. kr. i 2024.

Hvordan foregår svindlen?

• Gennem sider med lokketilbud (f.eks. “vind en iPhone” eller “biografbilletter for 9 kr.”) narres brugere til at indtaste betalingsoplysninger.
• De tilmeldes herefter uønskede og svære-at-opsige abonnementer på fiktive tjenester.
• Et eksempel er webshoppen Noisemeups, hvor brugere som den danske it-medarbejder Henrik Mortensen føler sig snydt og bedraget.

Dokumentation og netværk:

• Betalingsdata fra Worldline viser, at Aether fik behandlet transaktioner for flere hundrede millioner kroner via bl.a. Payone.
• Aether benytter stråmandsvirksomheder i bl.a. Cypern, UK og USA for at sløre ejerskab og undgå ansvar.
• Tidligere ansatte bekræfter, at al styring sker fra Dubai, selv når selskaberne formelt ser uafhængige ud.

Worldline og intern kritik:

• Interne Worldline-dokumenter viser bekymring for Aether og lignende netværk, som omtales som “højrisikovirksomheder”.
• Worldline mistænker, at selskaberne dækker over reelt fælles ejerskab, men hævder i dag at have strammet reglerne og afsluttet samarbejde med problematiske kunder.

Aethers svar:

• Aether afviser alle anklager om svindel og ulovlighed.
• De hævder at tilbyde tekniske ydelser til uafhængige virksomheder og ikke være ejer af hjemmesiderne.
• De truer med juridiske skridt mod det, de kalder “misvisende journalistik”.

Ekspertvurdering:

• Professor i markedsføringsret Jan Trzaskowski kalder sagen “voldsom i både omfang og systematik” og anbefaler efterforskning for bedrageri.