Jeg tror du har fat i noget. Mænd mangler noget lignende. Og vakkummet bliver forstærket af de platforme du nævner.
Frit fra hoften tænker jeg på de mande-idealer jeg selv er vokset op med. Det var 1990er moviestars, James Bond, amerikanske actionhelte, seje rockmusikere osv. Hvad er der idag? Online-gamere og Youtubere? Jeg ved det ikke engang. Og vi kender alle sammen selv kvinders holdninger til det, de unge mænd elsker idag, gaming... De finder det usexet, barnligt og forstår ikke universet. Jeg tænker det skaber en kæmpe kløft ned mellem kønnene. De unge mænd står og råber ud i kløften på Discord, i chatten, i kommentarsporene, og ingen kvinder lytter naturligvis, og forældrene hører det heller ikke.
Jeg har en søn på 14 der gamer meget.. og jeg tænker tit på hvordan han, i fremtiden, skal bygge bro mellem den verden han elsker, og den verden der fx er et parforhold. Det er en balancegang. Og jeg ved han vil forsvare det, og jeg ved at kvinder ser ned på det, og ikke vil forstå det.
Vi fædre har et stort ansvar ingen rigtigt taler om. Og samtidig er vi ikke ene om at opdrage vores sønner, da de bliver bombarderet med algoritmernes polariserende, manipulerende og forargende fortællinger, som du så smukt formulerer det.
Jeg er selv meget i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an.
Privilegieblindhed er meget fremme for tiden.