Underbroen

Brewster Kahle, grundlægger af Internet Archive, har siden 1996 arbejdet på at arkivere internettet for at bevare viden. Efter Donald Trumps genvalg som USA's præsident og den efterfølgende masseudslettelse af indhold fra myndigheders hjemmesider, har Kahle og en koalition af frivillige arbejdet på at genskabe det tabte indhold.

Trump-administrationen beordrede sletning af alt fra billeder til datasæt, der omhandlede emner som klima, miljø og social retfærdighed. Dette har betydet tab af vigtig information, der kan påvirke forskere, journalister og politikere. Frivillige bruger værktøjer som Wayback Machine til at genskabe hjemmesiderne.

Kahle mener, at demokratier kræver en oplyst befolkning og at autoritære regimer ikke har det samme behov. Han ser den aktuelle situation som en informationskrig, hvor bibliotekarer spiller en central rolle. Internet Archive har været udsat for hackerangreb, og der er en stigende bekymring om censur og begrænsninger af informationsfriheden.

Kahle er bekymret over, at internettets løfte om at være et kæmpe bibliotek ikke er blevet fuldt ud realiseret, og han mener, at Trump-administrationens handlinger har vakt offentligheden op og ført til en større bevidsthed om betydningen af informationsfrihed.

Det er for tidligt for mig, men de andre pensionister er nede med det. Jeg kan ikke huske, at jeg før har været et sted, hvor bitter var en del af morgenmadsbuffeten. Jeg må komme de forkerte steder.

Artiklen diskuterer en beskyldning rettet mod Europa af Donald Trump, der hævder, at Europa har brugt mere penge på at købe russisk olie og gas end på at støtte Ukraine.

1. Beskyldning og fakta:

   • Trump hævder, at EU har brugt flere penge på russisk energi end på støtte til Ukraine.
   • Siden krigens start har EU-landene købt russisk fossile brændstoffer for 207 milliarder euro, mens støtten til Ukraine er på 139 milliarder euro.

2. EU's energiindkøb:

   • EU har ikke forbudt import af russisk gas, og nogle lande som Ungarn og Slovakiet er fortsat afhængige af det.
   • EU har indført indirekte sanktioner, men russisk gas fortsætter med at komme ind i EU via rørledninger og skibe.

3. Fremtidige udfordringer:

   • Der er bekymringer om, at EU kan komme til at købe mere russisk energi, hvis sanktionerne lempes som følge af en potentiel fredsaftale.
   • EU-kommissær Dan Jørgensen anerkender problemet og planlægger strategier for at gøre EU uafhængig af russisk energi.

4. Eksperternes synspunkter:

   • Energieksperter som Alfred Arnborg og Ib Fredslund Madsen mener, at EU's afhængighed af russisk energi kan øges, hvis sanktionerne lempes.
   • Fredsaftalen kan medføre billigere energi i Europa, men også øge støtten til den russiske krigskasse.

Artiklen diskuterer, hvordan penge og forbrug påvirker vores livskvalitet, baseret på en omfattende undersøgelse med 122.000 danskere, præsenteret i bogen "Vores livskvalitet" udgivet af Realdania.

Hovedpunkter:

1. Penge og livskvalitet:

   • Penge giver tryghed og frihed til at træffe personlige valg, men deres betydning for livskvalitet aftager, når man har en disponibel indkomst på cirka 700.000 kroner.
   • Det er vigtigere, hvordan man opfatter sin økonomi, end hvor meget man tjener.

2. Økonomisk stabilitet:

   • Evnen til at betale regninger og have en stabil økonomi er afgørende for livskvalitet.
   • Misundelse spiller en rolle; at føle sig økonomisk dårligere stillet end andre nedsætter livskvaliteten.

3. Forbrug og livskvalitet:

   • Friværdi og formue har betydning, men deres positive effekt på livskvalitet er kortvarig.
   • Vi overvurderer ofte, hvad køb eller gevinst vil gøre for os, da vi hurtigt vænner os til nye ting.

4. Relationer og bolig:

   • Relationer er den vigtigste faktor for danskernes livskvalitet.
   • Boligen påvirker ikke kun livet bag hoveddøren, men også relationer i lokalområdet.

5. Generelle observationer:

   • Danskernes livskvalitet er faldet siden 2012, trods stigning i bruttonationalproduktet.
   • Livskvaliteten er højest i forstæderne og på landet, og personer under 30 år er mindre tilfredse end resten af befolkningen.

Bogen "Vores livskvalitet" kan hentes gratis på Realdania.dk og har til formål at øge forståelsen af, hvad der betyder noget i vores liv og hvordan det byggede miljø kan øge livskvaliteten.

Rektor Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet (SDU) i Odense beskriver de aktuelle udfordringer og forandringer på universitetet. Selvom antallet af studerende er faldet fra 25.000 til under 20.000 i løbet af de sidste 10 år, er der en stigning i forskningsaktiviteter og eksterne bevillinger, hvilket skaber pladsproblemer. SDU planlægger at bygge nye laboratorier og testfaciliteter på de grønne arealer omkring universitetet.

Han er særligt bekymret for humanioras fremtid, da disse fag har oplevet en stor tilbagegang i antallet af studerende og har svært ved at tiltrække eksterne forskningsmidler. Ringsmose understreger, at universitetet har en forpligtelse til at uddanne lærere i sprog som tysk, selvom det ikke er en god forretning.

Til sommer vil han se, hvad det skærpede karakterkrav får af betydning for antallet af nye studerende, men han er usikker på effekten på grund af flere uforudsigelige faktorer, herunder en universitetsreform og ændret demografi.

Ida Ebbensgaards bog Ægte handler om kunstig intelligens (AI) og dens indvirkning på samfundet. Hun argumenterer for, at AI ikke gør mennesket mindre værdifuldt, men tværtimod øger betydningen af menneskelige egenskaber som dømmekraft, empati og kreativitet.

Bogen adresserer både de negative aspekter af AI, såsom deepfakes og misinformation, og de positive muligheder, som teknologien bringer. Ebbensgaard mener, at frygt alene ikke er en holdbar strategi – i stedet bør vi engagere os, lære teknologien at kende og bruge den aktivt til det gode.

Hun anerkender, at nogle job vil blive påvirket, men peger på, at AI også skaber nye jobmuligheder. Samtidig understreger hun behovet for større samfundsmæssig indsats for at håndtere AI’s udfordringer, herunder mere uddannelse og regulering.

I en tid, hvor det bliver sværere at skelne mellem ægte og kunstigt, ser Ebbensgaard en øget efterspørgsel på journalister og autoriteter, der kan hjælpe med at navigere i informationsstrømmen. Hun opfordrer til, at vi tager aktiv del i udviklingen og ikke lader os lamme af frygt.

Forskere Anne Mørk og Tanja Kammersgaard fra Aalborg Universitet konkluderer, at influencere ikke kan dele billeder af deres børn uden at krænke deres privatliv og overtræde GDPR. Selvom nogle forældre spørger deres børn om lov, kan børn ikke give gyldigt samtykke på grund af magtbalancen og de uforudsigelige konsekvenser af billeddeling.

GDPR tillader privat deling af billeder, men hvis en influencer har kommercielle samarbejder, gælder reglerne om databeskyttelse. Selv anonymisering er sjældent tilstrækkelig. Juraeksperter peger på, at hvis et barn bruges intensivt på sociale medier, overtrædes GDPR sandsynligvis.

Forskerne foreslår at nedsætte en ekspertgruppe for at afklare reglerne, også for politikere og andre, der deler børns billeder offentligt. De understreger, at forældre ofte handler i god tro, men at lovgivningen ikke er tilpasset influenceres praksis, hvilket gør området problematisk.

Et nyt studie viser, at skolelederens evner og skolens arbejdskultur spiller en stor rolle i lærerfravær. Op mod 60 % af forskellene i fravær kan forklares af ledelseskvalitet. Gennemsnitligt har folkeskolelærere 13 sygedage årligt, men forskellene mellem skoler er store. Lærere på privatskoler har færre sygedage.

Studiet viser også, at fraværet er højere omkring helligdage, hvilket tyder på, at ikke alt fravær skyldes sygdom. En god leder kan reducere denne type fravær. Derudover har højere lærerfravær en negativ effekt på elevernes resultater i nationale tests.

Der er samtidig en udfordring i at tiltrække dygtige skoleledere til den offentlige sektor. Kommunernes Landsforening arbejder på at forbedre rekruttering og skabe bedre ledelsesvilkår.

En ny rapport fra danske forskere konkluderer, at danskerne har svært ved at skelne mellem ægte og AI-genererede billeder. Undersøgelsen viser, at vores evne til at identificere manipulation kun er marginalt bedre end tilfældige gæt, hvilket kan true demokratiet – især i forbindelse med valg.

Rapporten understreger, at techgiganterne har stor indflydelse på den demokratiske samtale, og at deres ansvar for at moderere misinformation bør styrkes. Digitaliseringsminister Caroline Stage kalder udviklingen "skræmmende", især fordi store platforme som Meta har signaleret en mindre indsats for faktatjek og regulering.

Eksempler som det falske opslag om SF’s Karsten Hønge viser, hvordan misinformation kan sprede sig internationalt og skabe politisk uro. Forskerne påpeger, at AI-teknologi udvikler sig så hurtigt, at visuel kildekritik ikke længere er nok – der er behov for bedre regulering og gennemsigtighed fra techgiganterne for at beskytte demokratiet.