DaKoTa

joined 2 years ago
[–] [email protected] 3 points 1 month ago

Har haft denne deal i nogle år efterhånden, så det har ikke været en dårlig deal for mig. Det er dog rart at vide at de nok på et tidspunkt kommer til at "sour the pot" nok til at få mig til at droppe den, da det nok ikke er en god deal for dem.

[–] [email protected] 5 points 2 months ago (2 children)

Efter trump er kommet til magten, og begyndt at ævle op om Grønland, så har jeg taget mig selv i at være enormt skeptisk overfor alle reddit post og brugerne deri. Hvordan kan man spotte en reel bruger, over en udefra kommende der prøver at påvirke danskeres holdninger i den ene eller andet retning? Eller kort sagt, hvordan spotter man propaganda eller bots?

[–] [email protected] 5 points 2 months ago

Jeg har samlet guitaren op igen og er begyndt at lære do re mi fra sound of music. Der opdagede jeg at jeg har meget nemmere ved at lære tabs fremfor chords, og at det er meget mere tilfredsstillende

[–] [email protected] 1 points 2 months ago

Folk her er meget engageret i os, hvilket er diagonalt modsat nogle af de andre steder jeg har boet. Før jeg kom her boede jeg på et kommunalt tilbud, hvor jeg så nogen måske sammenlagt en halv time i løbet af en dag. Det var et helvede. Hvor jeg bor nu er styret af en fond, og ting er meget mere frit. Der er tid til ting, og jeg føler ikke at hver eneste prut jeg slår skal dokumenteres. Der er hellere ikke den berøringsangst, som der var de andre steder, hvor der var en usynlig barriere på 1 til 1.5 meter mellem personalet og mig, på trods af jeg aldrig har været udadreagerende.

[–] [email protected] 2 points 3 months ago

Tak, det værdsætter jeg meget. Jeg skal til terapi i morgen så der vender jeg det igen

[–] [email protected] 4 points 3 months ago (2 children)

Hvis det bliver gjort ordentligt på den rigtige måde, med god tid, så tror jeg godt at jeg vil kunne overvinde frygten. Jeg har boet her 2 år. Det første år var så godt, at jeg nev mig selv i armen, fordi det føltes for godt til at være sandt, og det føles også som om jeg havde ret i det.

[–] [email protected] 2 points 3 months ago (2 children)

Jeg er bange for han gør mig fortræd ja, ingen har forsikret mig om at han ikke gør, så det er bare skønt. Jeg er så bange at min krop ufrivilligt trækker armene op som en bokser, for at kunne slå fra hvis det bliver nødvendigt. Tror måske jeg har kigget på ham 5-6 gange over alle de gange han har været her, simpelthen fordi det har været for overvældende at se på ham. Jeg ville ønske at jeg kunne lære ham at kende på neutral grund, hvor jeg havde massere af muligheder for at komme i sikkerhed, for så ved jeg at jeg nemmere vil kunne styre frygten, men det virker ikke til at det er en mulighed. De vil have at det skal gå hurtigere end hvad jeg kan klare.

[–] [email protected] 5 points 3 months ago (8 children)
  1. Når der ikke er flere af de faste personaler tilbage at spørge om de kan dække en vagt. Det er pædagoger. Jeg er bevidst lettere vag omkring det, da jeg er nervøs for at blive doxxet. Urealistisk men det er svært at styre frygt.

  2. Nogle af de ting de fortalte omkring ham, inden han fik sin først føl vagt, minder rigtig meget om nogle af de ting jeg har oplevet, som har givet mig mange traumer. Specifikt omkring seksuel vold og tvang. Ikke at manden nogensinde har gjort noget i den retning. De ting de nævnte er i sig selv uskyldige, men er også set i grooming sager. Jeg vil ikke gå for detaljeret ind i det, vil dog understrege at det er det min frygt går ud på.

  3. Jeg har snakket med de faste ansatte omkring mig, min terapeut, min mor og kontakt. Leder har også været ind over, men alligevel insisterer alle på at manden skal komme hos mig. Jeg forstår ikke hvorfor. Jeg har oplevet meget svigt gennem min barndom, og derfor føles denne situation også som jeg bliver forladt igen

[–] [email protected] 6 points 3 months ago (10 children)

Det bosted jeg bor på, har besluttet at der skal komme en vikar udefra, som ikke er tilknyttet stedet, som kun skal kunne træde ind ved mig når alle andre muligheder er opbrugt. Han har været her 4 gange, og i går var det første gang han var her uden føl eller noget. Jeg troede jeg skulle dø. Jeg har en del bagage, ptsd inklusiv, hvor noget ved ham har trigget det. Jeg føler mig så forladt og alene i det her. Jeg har prøvet at råbe op til adskillige, for at sige hvor dum en ide det er, men det hele er faldet for døve øre. I dag har jeg været helt fra snøvsen, og haft adskillige panik anfald. Jeg kunne virkelig godt have brug for en krammer og en klap på skulderen, for at have overlevet i går

view more: ‹ prev next ›