this post was submitted on 19 Jun 2026
11 points (92.3% liked)

Nyheder

1029 readers
33 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen. Tekstfeltet (“body” på engelsk) må kun bruges til at skrive et kort neutralt uddrag af artiklen eller et neutralt referat hvis artiklen er bag en betalingsmur. Hvis du vil tilføje spørgsmål, kommentarer eller udtrykke holdninger, så skriv en kommentar i stedet. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler må højst være en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 3 years ago
MODERATORS
top 13 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] polakkenak@feddit.dk 7 points 18 hours ago* (last edited 18 hours ago) (1 children)

Tolden synes jeg er fint for at udjævne konkurrencen på markedet, men jeg er dødtræt af, at PostNord (og andre) nu har endnu en undskyldning for at fyre en 150+ DKK dummebøde efter forbrugeren fordi de skal fortolde 22 DKK. Vi var næsten blevet fri for det fupnummer takket være IOSS, men nu er vi snart tilbage hvor vi startede.

[–] CarstenBoll@feddit.dk 3 points 18 hours ago (1 children)

Hvilken konkurrence? Ift transport eller elektronikproduktion?

[–] jens_e@feddit.dk 5 points 17 hours ago

Noget af det der driver det her er fransk utilfredshed med lavkvalitet modetøj fra blandt andet Temu.

De tager deres mode seriøst nede i Paris, og vil hellere have deres lossepladser fyldt af ordentligt kvalitetsmodetøj.

[–] ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com 9 points 1 day ago* (last edited 1 day ago) (2 children)

Det er vel sådan set fint nok. Det der pisser mig af, og har været grunden til at jeg valgte at købe ting på f.eks. aliexpress er, at danske webshops ofte sælger præcist samme vare (med samme "kvalitet") formentlig købt samme sted, bare med en +600% markup. Det er fint de skal tjene lidt også, men det er ofte helt ublu priser de sætter som ikke er rimelige.

Det positive er vel, at jeg bare kommer til at forbruge mindre...at det går ud over mine hobbyer er selvfølgelig nedern.

[–] CarstenBoll@feddit.dk 9 points 1 day ago (1 children)

Det kan være din hobby skal være at lave en europæisk elektronikdimsebutik uden 600% markup :)

[–] ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com 5 points 1 day ago

Det ville kræve jeg syntes det var fedt at drive en butik...men det gør jeg absolut ikke

[–] SorteKanin@feddit.dk 5 points 1 day ago (1 children)

Jeg var i Imerco den anden dag. Kiggede på en slibesten hvor der stod noget alla "Produceret i Kina til præcise danske specifikationer". Det virkede godt nok latterligt. Jeg føler mig overbevist om at det var en billig hyldevare som måske lige var blevet piftet op med et logo af den danske distributør. Prisen var givetvis højere end den burde være.

[–] Ymer@feddit.dk 10 points 1 day ago (1 children)

Det virker måske lidt latterligt, men man skal ikke undervurdere at der trods alt er et dansk firma som (i større eller mindre grad) også står på mål for f.eks. arbejdsvilkår, indhold af giftig kemi etc.

Om det kan retfærdiggøre et markup på flere hundrede procent er nok mere tvivlsomt...

[–] ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com 7 points 1 day ago* (last edited 1 day ago) (1 children)

man skal ikke undervurdere at der trods alt er et dansk firma som (i større eller mindre grad) også står på mål for f.eks. arbejdsvilkår, indhold af giftig kemi etc.

Min erfaring med firmaer der benytter private labelling er, at de ikke aner en skid om produktionen eller forholdene, og faktisk er hamrende ligeglade. De vil bare have et stykke papir fra deres leverandør på, at de herre meget gør tingene ordentligt, trust me bro, så de kan benægte at de kendte til det og selvfølgelig ikke ville have brugt dem hvis de vidste det, hvis det kommer frem i lyset.

[–] letraset@feddit.dk 1 points 20 hours ago

Det der kaldes "The Starmer Defence".

  • Jamen vi spurgte direkte om de gør tingene ordentligt, og det sagde de ja til. Vi kan jo ikke gardere os imod at de lyver for os.
[–] farsinuce@feddit.dk 6 points 1 day ago (1 children)

Et umiddelbart godt tiltag mod ukritisk overforbrug af kinaskrammel.

[–] MBech@feddit.dk 2 points 17 hours ago (1 children)

Ehh, det er det samme skrammel du kan købe i harald nyborg, bilka, computersalg mm. Forskellen er at skramlet fra kina koster 1/10 (indtil videre da) fordi alle mellemmændene er pillet ud af forsyningskæden.

[–] farsinuce@feddit.dk 1 points 11 hours ago* (last edited 11 hours ago)

Ikke sandt. Harald Nyborg, som er importør/distributør, er én virksomhed, der skal stå til ansvar for de varer, de sælger - varer, der skal være godkendte ift. gældende mærkning og regler.

Temu, derimod, har lettere ved at omgå reglerne, ved at de blot agerer formidler - juridisk set i samme kategori en SoMe platform. Derfor kan de ikke på samme måde stilles til ansvar, og de har ingen pligt til at tjekke varens sikkerhed før salg. Det er langt sværere for myndighederne, at stille "forhandlere" på Temu til ansvar.

Tænk dumpede 30 ud af 38 Temu-varer, og en stikprøve fra Sikkerhedsstyrelsen viste at ~9 ud af 10 varer var ulovlige eller farlige - PFAS, kvælningsfarligt legetøj, opladere der kan give stød, mv.

En del af prisforskellen er altså ikke en "effektivisering", men at Temu springer over de krav, europæiske butikker som Harald Nyborg betaler for at overholde (plus fritagelsen for told, som så forsvinder nu).