Det er spændende med debatten om formueskat. Det er kanon at alle de superrige kommer ud og truer med at skride, virkelig vand på venstrefløjens mølle.
Jeg kan godt se at iværksættere kan stå med et problem. Fair nok at det er svært at betale skat af et firma man ejer der er vurderet til at være rigtig mange penge værd, men hvor der er en ekstremt spekulativ vurdering. Der kan helt sikkert strikkes en lov sammen der ikke rammer dem.
Men altså... Det er lidt at blæse og have mel i munden hvis du overfor investorer opfører dig som om du ejer noget der er 130 mio. kroner værd, men overfor staten opfører dig som om du er en stakkels fattigrøv. Jeg ved godt at det er sådan det fungerer globalt, men det er da fjollet.
