this post was submitted on 04 Mar 2026
11 points (100.0% liked)

Nyheder

990 readers
52 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
top 11 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] SupersundSandkage@feddit.dk 1 points 1 minute ago

Det burde ikke koste noget at sende børn i dagpleje og børnehave. Det er meget dyrt at få børn, og folk får børn på et tidspunkt hvor de ikke har lige så mange penge som senere i livet, hvor der ikke er samme ressourcebehov. Det er en skævhed. Der er mange forklaringer på hvorfor folk får færre børn, en ændret kultur pga. den teknologiske, særligt den digitale, udvikling spiller nok en væsentlig rolle. Når det er sagt, ville det nok hjælpe på fødselstallet, hvis det var billigere at få børn. Da børn er en væsentlig del af det at leve et meningsfuldt liv for mange mennesker, og det desuden er vigtigt for samfundet som helhed at der bliver født børn, virker det helt rimeligt at gøre børnehave og dagpleje gratis. Vi har også råd til det, men som alt andet kræver det selvfølgelig prioritering.

[–] ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com 9 points 7 hours ago* (last edited 7 hours ago) (2 children)

Kan det, at vi får færre børn måske have noget at gøre med at det er pisse dyrt at have børn, pisse dyrt at finde en bolig, pisse dyrt at leve med stigende fødevarepriser, lønninger der knapt følger inflationen, vilkår for forældre stinker, vi skal arbejde mere og længere, daginstitutioner og skoler fucking sejler, uddannelsessystemet er totalt udhulet...måske noget af det her spiller ind i beslutningen om at få børn? Hvem har lyst til at sætte børn I verden når man knapt føler man kan få fodfæste uden.

Jeg har selv to børn som jeg elsker og aldrig ville undvære...men hold kæft hvor er det også meget ekstra stress og arbejde. Jeg forstår godt hvorfor mange ikke vælger at påtage sig den ekstra byrde det også er at have børn.

[–] cbj@feddit.dk 3 points 5 hours ago (3 children)

Men hvis det er økonomi, der gør at man ikke får børn, hvorfor er det så værst i yderområderne hvor leveomkostningerne er lavest? Her i Vestjylland kan man stadig få en OK villa med plads til børn for noget der ligner en million...

[–] Klorofyl@feddit.dk 4 points 2 hours ago* (last edited 2 hours ago)

Folk fordeler sig ressourcemæssigt nok ret ofte efter huspriserne. Dem der bor i et hus på landet på sjælland til 2 millioner, har ikke samme økonomi som dem der bor i et hus i holbæk eller Sorø til 4-6 millioner, som igen ikke har samme økonomi som dem der bor i et hus til 12 millioner på frederiksberg. Teori: Man har ikke nødvendigvis en god økonomi, fordi man bor i et hus til 1 million. Man bor i et hus til en million fordi man ikke har en god økonomi. De billige huse fordrer også ofte ejerskab af to biler, hvilket koster det samme som et ekstra hus til en million.

Hvorfor flytter dem med penge så ikke bare på landet i et billigt hus? Fordi de ikke kan lande de velbetalte jobs ude på landet, og fordi de er blevet afhængige af at se deres friværdi stige med 500.000 om året.

Og så er der selvfølgelig også aspekter som tid og energi.

[–] Mandrilleren@feddit.dk 4 points 5 hours ago

Fordi alle unge, både dem som stadig får børn og dem som ikke gør flytter til de større byer hvor man kan få et arbejde uden at være håndværker.

Folk vil hellere have et arbejde og bo i et dyrt hus end at være arbejdsløse og bo i et billigt hus de aldrig kan komme af med igen.

[–] ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com 4 points 5 hours ago* (last edited 5 hours ago)

Nu nævnte jeg jo flere pointer end kun økokomi. Det er formentlig flere ting der tilsammen gør at folk ikke vælger børn til, økonomi vil jeg helt sikkert tro er en del af det. Boliger er muligvis billigere, men lønninger er også lavere.

De fede jobmuligheder hænger heller ikke ligefrem på træerne på lars tyndskids mark, uanset om det er vestjylland eller et andet sted, og det giver oftest bare lang transport til alt som forværrer de andre pointer jeg nævner.

[–] Tralle@feddit.dk 3 points 7 hours ago (2 children)

Med den logik burde fattige afrikanere ikke få nogle børn overhovedet 😉

[–] ExcessShiv@lemmy.dbzer0.com 4 points 6 hours ago

Det er næsten som om adgang til nem og effektiv prævention, sexualundervisning, abort og mindre kulturelt/religiøst stigma gør, at folk har nemmere ved bevidst at undgå at få børn 😉

[–] Gagunga@feddit.dk 4 points 6 hours ago

De fleste børn i Afrika har det også bare passe fedt, fordi deres forældre kan give dem alt de har brug for...

[–] SorteKanin@feddit.dk 4 points 6 hours ago* (last edited 5 hours ago) (1 children)

Rune Lindahl-Jacobsen står lige nu i spidsen for et nyt forskningsprojekt, der skal kortlægge, hvorfor fertilitetsraten er faldende i hele landet. Først når denne undersøgelser ligger færdig, kan man foretage nålestiksoperationer, der skal forsøge at afhjælpe problemet.

Jeg ved ikke, det virker da ret åbenlyst 😅. Det kan da ikke være svært at lave den rapport i hvert fald. Tid og penge er vel det det handler om, i bund og grund.

Måske den sværere ting er hvis folk ikke får børn pga. fremtidsudsigter, altså klima og krig og den slags. Det er lidt sværere at fikse hurtigt med politiske tiltag.

Men jeg tror personligt ikke fred i verden er nødvendigt. Bare gør børnepenge signifikant højere. Jeg mener hundredevis af procenter højere. Giv så forældre mere barsel, meget mere. Måske giv forældre en mulighed for deltid med barselsdagpenge i de første par år af barnets liv.

Lyder alt det her pissedyrt? Ja. Det er også pissedyrt hvis samfundet ikke får nogen børn - måske endnu dyrere end de forslag her.

[–] Klorofyl@feddit.dk 3 points 2 hours ago

Helt enig. Om ressourcerne skal frigives præcist som du foreslår, skal jeg ikke kunne sige. Men det er uden tvivl en god ide at gøre det lettere, nemmere og billigere at være forældre.

Har en mistanke om at længere barsel også vil medføre børn der er bedre til at gå i folkeskole. Der er så meget vigtigt der skal stoppes ind i ungernes mens de er helt små. Det tror jeg generelt forældre fårmår bedre end institutioner. Det er ikke for børnenes skyld, at vi sender dem i institution 9 timer om dagen fra de er knap et år gamle. Det er heller ikke for forældrenes skyld. Spørgsmålet er, om det overhovedet er for samfundet skyld? Længere barsel kan måske betale sig på flere niveauer, både for ungerne, for forældrene, for samfundet og for samfundsøkononien.

Personliget ville min hustru og jeg gerne have flere end to børn. Men overskuddet er ikke til det. Føler ikke jeg vil kunne levere kvalitet nok som vores hverdag er skruet sammen pt til at kunne forsvare at producere endnu et menneske. Det er knapt nok på ressourcerne til bare to børn. Og i tråd med den anden tråd om at folk trækker sine børn ud af folkeskolen, er privatskoler også en ret stor omkostning. Desværre kan det visse steder ikke lade sig gøre at lade sine børn opholde sig i folkeskolen uden samtidig at overskride en række menneskerettighedserklæringer.