7 år i jobcentret er måske ovre ikke senere end den første januar...
7 FUCKING år med sagsbehandlere der i værste tilfælde har straffet og truet mig økonomisk og i bedste tilfælde har ladet mig være i fred. Jobkonsulenter der har alle deres fingre oppe i røven på hinanden i stedet for det lokale jobmarked. Læger der nægter at diagnosere mine rygproblemer fordi "unge mænd har ikke ryg problemer". Jobkonsulenter der går mere op i at snakke om fodbold og kvinder end at få diagnoserede voksne videre i systemet. Uendelig bunker af CV revisioner, da de heller ikke ved hvordan et CV skal se ud, og i hvert fald ikke kan blive enige, men det du har er altså ikke godt nok.
Jeg har snakket med en jobkonsulent udenfor jobcentret, og det tog virkelig kun 1 samtale og 2 telefon opkald at lande en god praktik plads. Hvad fuck har vi jobcentre for? Deres eneste funktion er at gøre syge folk sygere, og sende dem der stadig kan, ud i løndumping med den store fede løgn om "jamen, det kan jo være at de vil hyre dig" selvom at når jeg så snakker med arbejdsgiveren efterfølgende viser det sig at det var aldrig planen. Det ved de ikke hvorfor jobcentret har fortalt mig, de fik kun at vide at det var aktivering.
Nå, men altså. Jøses. Jeg er glad. Jeg har snart råd til at købe underbukser igen.