God artikel. Tak for deling. Den rammer hovedet på sømmet: De forskere og fagfolk, som journalisten inddrager, har nogle gode pointer.

"Der har aldrig været så mange børn og unge, som efterspørger et særligt tilbud. Og jeg mener, at vi bliver nødt til at få nedbragt antallet af børn og unge, der ikke trives, og som har behov for et specialundervisningstilbud. For hvis det fortsætter som nu, så bliver det det normale til sidst, at man har nogle særlige behov. Og så kan vi ikke drive et samfund," siger Mette Frederiksen.

[...]

Mens nogle [...] mener, at udtalelsen om at ville 'nedbringe antallet af børn og unge, der får en diagnose', skal forstås som et ønske om bedre forebyggelse og mere rummelige rammer, peger andre på, at formuleringen er problematisk.

Ifølge klinisk psykolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet Anne-Mette Lange hviler udtalelsen på "en forkert præmis":

"Det ville jo være fantastisk, hvis vi alle sammen var sunde og raske. Jeg vil også gerne nedbringe cancer. Men hvis det betyder, at vi lader mennesker med ADHD og autisme gå uden hjælp, så er det jo ikke en god idé."

Også professor ved Københavns Universitet Søren Dalsgaard påpeger, at tallene ikke viser et samfund, hvor børn får for mange diagnoser, men et system, der endelig har fået kapacitet til at hjælpe dem, der altid har været der.

Mette Frederiksens udtalelse og tilgang lyder ganske forkert og forsimplet i mine ører. "Hey, stop lige med at blive født med ADHD, igå". Men samtidig lyder det rigtigt, hvis målet faktisk er at hjælpe flere udsatte i rette tid, så færre udvikler komorbiditet, stress/depression/angst.

Det er bare ikke super godt kommunikeret.

Slår man op i arkivet, var det for resten Mette Frederiksen selv, der tordnede mod folk, der ikke støttede op om folkeskolen, mens hun satte sine egne børn i privatskole: https://www.dr.dk/nyheder/indland/mette-frederiksen-min-datter-staar-skud

Jeg startede med at undervise i folkeskolen, og skiftede til specialområdet hvor jeg nu har været i 10+ år. Løsningen er færre elever i hver klasse og højere normering. Folkeskolen er blevet kvalt af besparelser, og eksplosionen i diagnoser er effekten deraf.

Neurodivergente unge falder udenfor fordi de er for krævende i de nu alt for store klasser, og den eneste måde de kan få hjælp og de rigtige rammer, er ved først at få en diagnose.

I specialområdet er mine klasser nu på 1-8 elever, og det er fuldstændig fantastisk at se hvordan de shiner. Jeg ser konstant unge gå fra at låse sig selv inde på værelset derhjemme, til at være langt dygtigere fagligt end deres neurotypiske jævnaldrende.

Tænker der kommer flere pga inklusion. Førhen var det kun de svære tilfælde, men nu er der ikke ro i klasserne så dem som måske lige kunne klare det førhen bliver skubbet mod uroen istedet for roen, fordi det er nemmest for dem... og så er de pludseligproblembørn og kan ikke være i skolen, så forældreneleder efter en grund. jeg har ikke noget at bakke det op med.

"Men for at gøre en lang historie kort: Der er noget inklusion, der har fungeret, og der er bestemt noget, der ikke har. Men vi bliver nødt til at bruge de fleste af vores fælles penge på den almindelige folkeskole."

Gad vide hvad for noget inklusion hun mener der har fungeret. Målsætningen om færre diagnoser i sig selv giver jo fin mening - men vha. investering og forebygning ikke? Ikke via spareøvelser og færre børn der får hjælp, ikke? 😅