Gården er blevet udvidet med en lille flok ænder. De er virkelig hyggelige. De har rigtig mange små, søde lyde. Vi har spist en. De smager ret godt, men er også ret fedtfattige. Ved ikke om det kan justeres med fodring, eller om racen bare er sådan. Det er moskus. Vist nok det der hedder berberiand i supermarkedet.
Moskus skulle være dem med lavest fedtsætning. Den vi slagtede var dog en del mindre fed end dem man køber. Ved ikke hvordan de blev fodret der hvor vi købte dem. De havde 1/3 villahave, så de havde spist alt græsset ret tæt. De havde altså ikke mulighed for at finde så meget naturligt foder, hvilket er ændret nu. De har nemlig ikke en indhegning. I starten havde de en lille indhegning omkring huset. Ideen var at lære dem hvor de bor og hvor der fodres. Samtidig lærte min kone dem at komme når hun kalder "rap rap", hvilket de fangede efter nogle dage. Nu går de selv ind i huset om aftenen, ligesom hønsene. Huset er sådan set bare et gammelt hønsehus, som faktisk bare er et gammelt legehus jeg pillede gratis ned et eller andet sted og forbedrede lidt på. Det er måske lidt lille, men de bruger det kun som soveplads, hvor de alligevel putter sig helt sammen. Fordi de har lært at komme hjem hver aften, får de også bare lov gå helt frit. Det gør også at vi ikke behøver at snadrehul til dem, da de selv kan finde det på grunden.
Jeg har haft gjort det samme inden vi har fået dyr. Når man så får dem, opdager man hvor nemt det er. En hund er nok det sværeste dyr man kan holde.
Det er dog min erfaring at valg af race er meget vigtig når man vælger større dyr som kvæg, får og geder osv. Nogle af de meget "optimerede" racer kræver meget pleje, og en del af de ting dyrene naturligt normalt kan, er gået i tabt i jagten på ekstreme egenskaber som høj kødsætning eller evnen til at føde ni milliarder børn. De gamle, mere "originale" racer, synes ofte af være dem der også kan gå ude hele året, selv føde og undgå en masse underlige sygdomme. Vi har haft skotsk højlandskvæg i nogle år uden at have dyrlæge på besøg en eneste gang.
Først og fremmest - beklager det sene svar. Der gik vist nytår i den.
Det lyder virkelig hyggeligt med fritgående ænder der kommer når man kalder! Jeg bliver nemt bekymret for ræve og større rovfugle osv. Vi bor tæt på et moseområde, så vi får af og til besøg af fx hejrer. Det er svært at vurdere, om det er overtænkning eller rettidig omhu. Jeg har også et lignende legehus stående, der er tiltænkt høns eller ænder, så måske er vi ikke så langt fra at kunne få ænder i det nye år, som jeg troede. Jeg skal bare - som med så meget andet :P - liiige tage mig sammen.
Det er rigtigt, det der med at det bliver meget mindre kompliceret, så snart man står og har dyrene. Under corona tog vi to katte ind sådan lidt spontant, og så endte de med at få killinger, begge to, og lige pludselig havde vi 8 katte. Førhen ville jeg jo nok have tænkt, at der var en masse ting, vi skulle have styr på, før vi kunne have så mange dyr rendende rundt, men det viste sig, at egentlig gik det fint uden alt for meget planlægning. Det ville vi nok ikke have opdaget, hvis vi ikke tilfældigvis var endt der. Det er nok en læring, man godt kan tage med sig til andre dele af ens liv :)