Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Syns på sin vis det er vigtigt arbejde, men på den anden side synes jeg ikke de har gjort et godt arbejde i forhold til at holde skrift sproget så statisk. Det har selvfølgelig en tydelig fordel, samtidigt er der ved at være langt mellem hvordan et ord skrives og hvordan det siges.
Det er jo ikke deres opgave - og det er heller ikke opgaven for fx. Dansk Sprognævn. Det er heller ikke noget de KAN gøre, for det er dig og mig der bestemmer hvordan der skrives.
Så når du skriver syns i stedet for synes så påvirker du sprogets udvikling, og så ender det måske med at det bliver en accepteret skriftlig form af det ord som allerede udtales syns af os allesammen. Det er helt fint med mig, for det er altså nemmere at lære et sprog der skrives som det tales.
Til gengæld bliver det så sværere at læse gamle tekster, men jeg ved ikke om det er vigtigt nok til at man skal holde alle mennesker fast i et skriftsprog som er svært at lære for at det senere er nemmere at læse gamle bøger... Jeg tror egentlig at hvis det var nemmere at lære dansk ortografi, så ville flere blive gode til at læse og skrive, og så ville de nemt kunne tilegne sig de færdigheder der skal til for at læse en ældre tekst
Noget jeg synes er interessant - og måske ironisk - er, at den danske ordbogs overlevelse tages så alvorligt af fx dansk folkeparti. Se fx Morten Messerschmidts indlæg her på lingoblog https://www.lingoblog.dk/at-vaerne-om-ordene-er-at-vaerne-om-faellesskabet/, hvor han beskriver ordbogen som et slags anker, som forhindrer sproget i at stikke i alle mulige retninger og i øvrigt tage den danske kultur med.
Det er skørt, fordi jeg i høj grad oplever ordbogen som et værktøj til at dokumentere sproglig udvikling og ikke til at facilitere sproglig stilstand, men ordbogens støtter er åbenbart ikke enige om, hvad ordbogen overhovedet er til for.
Sjovt, Lingoblog er i hvert fald delvist drevet af min gamle underviser Peter Bakker :) Faktisk tror jeg han fik idéen fra en lignende blog som jeg og nogle andre studerende drev i nogle år, nu forlængst forsvundet fra nettet.
Ordbogen kan begge dele - dokumentere sproglig udvikling OG være et sprogligt anker der binder os sammen med fortiden. En god ordbog har mange delbetydninger og kilder på hvordan ord anvendes i virkeligheden, og under hvert ord vil der så typisk være information om alle de mange måder en term kan bruges på - afhængig af sammenhængen og konteksten.
Om man vil anvende en ordbog til at skrive moderne eller mere altmodisch er jo op til sprogbrugeren - det vigtige er at de har muligheden for at bruge ordbogen til begge dele. En ordbog der ikke har historien med mangler noget, men en ordbog som ikke dokumenterer hvordan der tales og skrives i samtiden er heller ikke meget bevendt.
I så fald må vi have slået vores folder på de samme gule gange :)
Det der ramte mig ved Messerschmidts indlæg var nok meget, at han skrev, at ordbøger ikke skulle være "laboratorier for ideologisk eksperimentering". Det synes jeg er stærke ord fra en mand, der tydeligvis har ideologiske intentioner med den danske ordbog. At kalde dokumentation af sproglig udvikling for ideologisk eksperimentering er i sig selv ret ideologisk.
Jeg er i øvrigt enig med dig i, at ordbogen gerne skulle kunne gøre begge dele.
Det er meget muligt, jeg var der mellem 2005 og 2011 :) Altså inden man rykkede i Nobelparken, selvom jeg sf brugte en del til på biblioteket derovre.
Jeg var på lingvistik med varierende grad af faktisk deltagelse fra... 09 til 13, må det have været. Så jeg startede i kælderen - hvor jeg også i forvejen havde taget en bachelor i noget andet - og sluttede i Nobelparken.
De sidste par år var jeg sjældent på universitetet - var i praktik 6 mdr, et semester i udlandet, og så speciale. Så det blev jo nok kun til et enkelt semester på kandidaten som faktisk foregik på AU. Det var en noget mere fri studieordning dengang, og så gad jeg nok ikke rigtigt så meget mere og tog mest kandidaten fordi at hvad ellers? :D
Jeg brændte mig i hvert fald en del på den studieordning :) tilmeldte mig mange fag, som jeg afmeldte mig fra igen, når eksamen nærmede sig, og jeg aldrig havde været der. Blev kun færdig med absolut hiv og sving. Omvendt, hvis man havde initiativet, så var der mulighed for nogle spændende forløb :) som du fx siger, praktik og udland osv.