andmore

joined 1 month ago
[–] andmore@feddit.dk 3 points 1 week ago

Er vinklen ikke, at kommunen skal opdage det, men regionen skal finansiere det? Så det er et samspil. Fyn er meget grøn. Men det er hele region syddanmark ikke. På samme måde er fx Frederiksberg og København grønnere end resten af Region Hovedstaden.

Så... Komplekst? Men måske også et spørgsmål om børnetal? I hovedstaden mangler skolerne bærn, så der beholder man måske børn i klasserne, hvis klassekvotienten i forvejen er lav? (Kun en hypotese - idk)

[–] andmore@feddit.dk 6 points 2 weeks ago* (last edited 2 weeks ago)

Det er fantastisk. To overvismænd (nuværende og forhåndenværende) siger i P1 at det vil hæve priserne... Snot dumt.

Her er læserbrev jeg indsendte til Politiken i en frokostpausen. ~~Har endnu ikke fået svar om de vil trykke det~~ som ikke bliver trykt desværre.

Forslag til overskrift: Billig ejerbolig: Regeringen kan fordoble udbuddet i dag

Budskab: Andelsboligen er et levn fra fortiden. I hovedstaden er andelsboliger med til at holde prisen på ejerboliger kunstigt oppe. Samtidig er fortællingen om, at andelsboliger er en vej ind på boligmarkedet forkert. Det er kun et rationelt køb for de personer der allerede har råd til at købe og vedligeholde boligen kontant (uden lån).

Indlæg:

Alle er enige om, at det er dyrt at bo i hovedstaden. Noget må gøres.

Michael Windfeldt (S) vil bygge flere almene boliger – det er fornuftigt.

Jacob Engel-Schmidt (M) og regeringen vil lempe lånekravene for ejerboliger – det er ikke fornuftigt.

Afdragsfrihed og lempede låneregler er nemlig en af hovedårsagerne til, at priserne er stukket af.

I P1 Morgen den 5. november indrømmede kulturministeren, at regeringens forslag vil øge priserne på ejerboliger på kort sigt – og at højere ejerpriser smitter af på udlejningspriserne.

Han sagde også, at det største problem er, at udbuddet af ejerboliger i hovedstaden er for lille.

Men løsningen er faktisk ligefor:

Vi kan fordoble udbuddet af ejerboliger i morgen – ikke om 20 år, ikke i forstæderne, men i gode lejligheder midt i København.

Det kræver blot, at andelsforeninger får lov til at konvertere til ejerboliger.

I både København og på Frederiksberg er der flere andelsboliger end ejerboliger.

Ingen andre byer i Danmark har den ubalance. Faktisk er den by med 3. flest andelsboliger relativt til ejerboliger, en faktor 4 bagud ift. København.

Det holder udbuddet af ejerboliger kunstigt nede – og driver priserne op.

Hvis andelene blev gjort til ejerboliger, ville markedet finde en ny balance:

Andelsboligerne ville stige markant i pris, ejerboligerne ville falde lidt, og prisniveauet ville stabilisere sig omkring et mere retvisende gennemsnit – med lavere månedlige udgifter for nye købere .

For sandheden er, at andelsboliger – den lave købspris til trods – sjældent er en god investering.

De er dyre og usikre at låne til, fordi bankrenten både er høj og variabel, og man kan ikke finansiere vedligehold eller renovering via realkredit.

Samtidig stiger de langt mindre i værdi end ejerboliger. En andel til to millioner koster derfor for en førstegangs køber det samme at finansiere som en ejerlejlighed til fire millioner – men uden formueopbygning.

Konvertering vil give lavere boligudgifter, bedre vedligehold og større mobilitet. Eksempelvis vil en 80-årige enke, i en billig andelslejlighed på Frederiksberg, få et incitament til at sælge sin store lejlighed til markedspris og flytte til noget mindre. Hermed frigøres egnede boliger til familier der har brug for pladsen. Vi får en balanceret by med plads til både børn, unge, forældre, og ældre.

Samtidig fjernes det uigennemsigtige og socialt skæve andelssystem, hvor adgang ofte afhænger af netværk og held. Og hvor nogle foreninger holder prisen kunstigt lav ved generalforsamlingsvedtagne 'tekniske reserver' mens andre foreninger jagter der højest mulige vurdering ved selektive anvendelse af offensive valuarer - hvilket ingen kan gennemskue.

Løsningen er enkel:

Gør det muligt at konvertere andelsboliger til ejerboliger.

Gevinsterne er klare:

– Flere boliger til salg – i morgen, ikke om 20 år.

– Billigere og mere stabile ejerpriser nu.

– Bedre vedligeholdte bygninger.

– Større mobilitet og mere retfærdig adgang.

Kombinér det med et højere loft for alment boligbyggeri, og vi får et København, der både er mangfoldigt, sundt og til at betale.

Kommentar: Indlægget er aktuelt i dag hvor kulturministeren ved regeringen har offentligjort et nyt boligudspil Samtidig kan jeg forstå at de konservative I københavn har et lignende forslag.

[–] andmore@feddit.dk 4 points 2 weeks ago (2 children)

Jeg kunne godt overveje at bygge min egen pc for anden gang. Første gang var i slutningen af 90'erne... Dengang var det meget simpelt. Hvad med i dag? Og hvad koster alle delene ca? Linux gaming til fjernsyn lyder som ret perfekt use case

[–] andmore@feddit.dk 1 points 2 weeks ago

Ja. Jeg gltter på det er en del af pakken? Jeg tror ikke hun vil svælge i champagne mens hun arbejder. Og altså... En flaske gin må hun i princippet ikke modtage, uanset at den bliver givet.

På monkeyclass kan hun jo også bare bede om 5 små flasker whisky.

Lad os sige at de trækker 2000 kr fra billetprisen... Det er jo ikke afgørende. Det er plads og komfort der koster på de fly.

[–] andmore@feddit.dk 1 points 2 weeks ago (2 children)

Det er en 14-16 timers flyvetur, og vi forventer at vores repræsentant er klar til en 12-16 timer arbejdsdag fra morgenstunden? Jeg synes det giver rigtig god mening at sæderne kan lægges ned.

Vi er så sure over at vores folkevalgte ikke laver ordentligt arbejde. Men vi vil sgu ikke tillade at de sover på flyet?

[–] andmore@feddit.dk 2 points 3 weeks ago (4 children)

Der er et element af, at det her jo ikke er en ferierejse, men en arbejdsrejse. Skandalen ville være større, hvis det kom frem at en "klatøjet lohse småsov til møderne" overskrift. Hvordan rejste hendes embedsmænd? Hun deltog næppe allene. Kan tiden i flyet både bruges til at arbejde og sove, så er det nok bedre end alternativet, som måske er at lægge 1 uproduktiv dag i hver ende af opholdet. Som så ender med: "lohse tog afslapper dage i afrika" overskrift.

Alt i alt. Slap af. Netcompany (og de fleste andre firmaer i DK) har gratis fredagsbar. Plesner betaler stripbar. Mærsk deler champagne ud og hyrer rockstjerne til deres fester. I Lohses ministerier er der intet af den slags. Selv julegaverne er sparret væk.

[–] andmore@feddit.dk 5 points 3 weeks ago

Jeg tror at generationen født fra 2015 til 2020 ca er blevet totalt svigtet. De har fået ipads i børnehaven, forældrene haft troet på "digitalt indfødte" som en god ting, og skolerne har også understøttet det

Man glemmer helt i det her, at forældrene faktisk ikke er så skide meget sammen med børnene som man tror. Fra 8 til 16 er børne PDO'et et andet sted. Og så skal der laves mad og handles ind og nusses og pusses og vaskestøj, bades, spise, bærste tænder, før et barnehavebarn skal sove kl 19. - efter tre timer med forældrene.

Lidt senere i livet, folkeskolen, er der et kollektivt problem. Mit barn var den sidste der fik telefon i 5. Klasse. Over halvdelen havde det i anden klasse og i tredje klasse var det måske 4 ud af 24 som ikke havde en telefon. Snak om gruppepres. De fleste er på SoMe i dag, og i 2. Klasse har det måske halvdelen af pigerne.

Vi oplever at ferie uden skærm er den bedste tid på året. Men det tager et par dage at detoxe ungerne og få dem ned i gear.

Så forældrene - jo tak. Men vi modarbejdes næsten af lærere.

Det er dog mit klare indtryk, at diskursen er sliftet helt vildt for børn ført ca 2020. Så vi kan håbe.

[–] andmore@feddit.dk 3 points 1 month ago (1 children)

Super sej. Jeg har været en tur i en gruppe i dag og set denne, grotteedderkop - som vist kun findes få steder.

[–] andmore@feddit.dk 3 points 1 month ago

Tak for svar. Now i know :)

[–] andmore@feddit.dk 3 points 1 month ago (2 children)

Kool. Der er flere instanser der har taget "feddit" til sig. Vist både .de , .com og andre. Var det bevidst, eller var "federeret reddit" bare halv tilfældigt?

[–] andmore@feddit.dk 5 points 1 month ago* (last edited 1 month ago)

Bedet at det anonyme kort ikke kan tankes op? Eller skal det også kobles til et kort?

Hvad med den saldo jeg har på mit anonyme kort? Og de 80 kr det kostede at købe det, i sin tid?

[–] andmore@feddit.dk 3 points 1 month ago (4 children)

Den store udvandring fra reddit. Jeg har været på mastodon siden 2019. Det fandt vej til mine feeds, og jeg synes det er et mega godt community der kan mere end bare /r/denmark

Tak for det. Er det i øvrigt piefed eller lemmy i kører?

view more: next ›