this post was submitted on 30 Apr 2026
22 points (100.0% liked)

Dyrehjørnet

97 readers
1 users here now

Et sted hvor vi kan dele interessen i vores elskede hus- eller kæledyr, spørge til råd eller dele erfaringer om alt inden for området.

-Alle dyr er velkommen -Ingen vold eller mishandling af dyr -Hvis det ikke er dine dyr du deler, så huske at nævne det og kreditere ejeren

founded 2 years ago
MODERATORS
22
submitted 5 months ago* (last edited 5 months ago) by Dreamer95@feddit.dk to c/dyr@feddit.dk
 

Til min lille anekdote fra i dag. Får I lige et billede af min lille hersker 😻

Jeg var på internatet med en veninde i dag, for at finde et par inde/udekatte til hendes landejendom.

Og selv om der kun var 6 katte på deres hjemmeside, var vi sikre på at der ville være masser... men nej, der var måske 10 og kun 1 par som kunne adopteres sammen, som desværre ikke passede til hendes liv. Og på de andre internater vi lige hurtigt kiggede på online, var der heller ikke ret mange andre steder, jeg tror det var 2 i Aalborg.

Men nej hvor er det varmer mit bløde lille hjerte, at der er så få bortgivne katte 😻

top 10 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] MBech@feddit.dk 6 points 5 months ago (1 children)

Jeg er ikke sikker på at jeg ville kunne komme ud fra et internat uden 10 katte...

[–] Dreamer95@feddit.dk 4 points 5 months ago

Der var virkelig også mange skønne katte, men der stod ved dem alle sammen, at de ikke kunne med andre dyr/katte. Så de ville nok ikke lade mig adoptere dem hvis jeg prøvede, når nu mit liv allerede har en kattekonge 😅

[–] pomfritten@feddit.dk 4 points 5 months ago (1 children)

Kritisk fejl: Billede mangler!

[–] Dreamer95@feddit.dk 4 points 5 months ago (1 children)

Ja. Det er en katastrofe! Jeg plejer ellers godt at kunne finde ud af den slags 😅

Og min app gør mærkeligt, kan du se det nu?

[–] Twanquility@feddit.dk 3 points 5 months ago

Lillemis! 🥰

[–] Nangijala@feddit.dk 4 points 5 months ago (1 children)

Jeg har holdt lidt øje med internaterne siden december, fordi jeg har leget med ideen om at få kat og der var rigtig mange katte på internater i vinters. Tror der kommer et boom hen over sommeren/efteråret igen når hunkattene har fået killinger.

Men ja, jeg var også positivt overrasket over, hvor hurtigt katte i alle aldre og tilstande blev flået væk som varmt brød. De eneste, der sad super længe i internatet var typisk dem på Bornholm, hvilket giver mening. Tror det længste jeg har set en ikke-bornholmsk kat sidde på internat var halvanden til to måneder. Max.

Dem der typisk blev valgt sent var unge hunkatte, der havde haft mindst et kuld killinger og oftest var de sorte.

Ældre katte og katte med handicap eller uskønheder var ret hurtigt videre, nogle gange hurtigere end de søde killinger.

Tendensen overraskede mig faktisk, for jeg troede at gamle katte og katte, der er lidt grimme i det, ville være dem, der blev efterladt, men nej.

Sorte hundkatte, mellem 1 og 4 år i alder og som har haft killinger da de kom til internatet er generelt dem, der bliver ignoreret længst. Den længst siddende kat jeg har observeret var dog en ung, sort hankat på Bornholm, der havde siddet i internatet i 4 måneder sidst jeg så noget om ham. Han virkede som om han havde den mest chill, dejlige personlighed så jeg håber at han får eller har fået et dejligt hjem. Har ikke set ham på listen i et stykke tid, men det kan jo betyde så meget. De er nødvendigvis ikke blevet adopteret bare fordi siden fjerner dem.

Har ikke lige nogle konkrete tal-statestikker. Det er udelukkende mine observationer de sidste 4-5 måneder, jeg deler her :)

[–] Dreamer95@feddit.dk 4 points 5 months ago (1 children)

Jeg tænker også at der kommer et boom her til sommer, men derfor var jeg bare vildt overrasket over hvor få der var.

Og som du selv skriver med hurtig adoption, så var stort set alle indleveret i april. Så det er ikke længe de sidder der.

[–] Nangijala@feddit.dk 3 points 5 months ago (1 children)

Ja! Synes det er mega dejligt at se!

Det er en pænt god track record at det maksimale en kat sidder er ca to måneder. Synes også internaterne er gode til at informere om hvilke katte har mest brug for at komme ud i nye hjem fordi de ikke trives på internsterne. Synes altid de katte bliver nappet ret hurtigt.

Selvfølgelig er virkeligheden en lidt anden for eksotiske dyr, som kræver særlige vilkår. Der er nogle af dem, der godt kan sidde på internaterne i op til et år, men det lykkes altså også dem at finde nye hjem i sidste ende, hvilket er pisse fedt.

Danskerne har virkelig forstået opgaven når det kommer til at adoptere dyr fra internater!

Håber i øvrigt at din veninde lykkes med at finde nogle gode gårdkatte!

I har sikkert allerede tjekket det, men i tilfælde af at I ikke har, så ved jeg at Inges Kattehjem tager gårdkatte ind til adoption, hvor deres funktion mere er at være nyttedyr end kæledyr. De fleste af dem er ikke super tamme, men man kan godt snakke med internatet og høre om de har nogle, der passer godt til din venindes behov! 🤗

[–] Dreamer95@feddit.dk 3 points 5 months ago (1 children)

Ja, det er mega fedt at de er så gode til at informere om den slags! Og så at de faktisk spørger ind til den situation katten kommer ud til, så man kan ikke få lov at adoptere en, hvis de med det samme kan høre, at det ikke er det rette sted for katten.

Jeg skal nævne Ingers kattehjem for hende 😊 Jeg kender også en som gør rent ved tøstrup kattehjem, så jeg har også lige lagt en føler ud der, om der kunne være noget.

Men så vidt jeg forstod så var håbet at finde nogle katte som både var kæle og nyttedyr, selv om det selvfølgelig bliver en meget hårfin balance med at fodre dem nok til at de ved hvad der er hjem, men lidt nok til at de gider fange mus og rotter.

[–] Nangijala@feddit.dk 2 points 5 months ago

Jeg krydser fingre! Det burde være muligt at finde et par gode katte, der både kan kæle og jæge >:D om ikke andet, så bliver udvalget nok lidt større senere på året, som vi snakkede om, men mon ikke, der dukker noget op før det? :D