Der er noget ironisk over at vi endelig kan få en fuld nats søvn efter en måned med massivt søvnunderskud og så ligger jeg selvfølgelig her og er lysvågen og klokken er 4 om morgenen og jeg kan bare overhovedet ikke falde til ro.
Et underligt miks mellem at have lyst til at lave en masse hyggelige projekter og den evige eksistentielle rædsel som i daglig tale kaldes for "fremtiden".
Og så er jeg også mærket af at vi så Babe til aften og jeg kan ikke lade være med at tænke på at den på nogle måder er som en optimistisk Animal Farm. Her bryder grisene ikke de hierarkiske normer på gården ved at blive de nye undertrykkere der gør et i forvejen ulige samfund endnu mere ulige og grotesk end det allerede var. Nej, Babe bryder med de hierarkiske normer ved at vise at alle har et værd ud over den rolle gården har tildelt dem, og han ønsker ikke at blive en diktator, men en brobygger.
Babe er best case scenario Animal Farm.
Glæder mig til at folde julehjerter i morgen og til at lave de sidste tegninger til julekalenderen. Skal også lige have kigget på alle de mange beskeder fra folk og fæ i og omkring mit liv som jeg ikke har fået svaret på den sidste måneds tiden.
Tror jeg vil have gløgg eller hjemmelavet chai latte med rigtige krydderier i og hvor det langtidskoger. Ja. Det tror jeg faktisk gerne jeg vil lave. Og vi skal på biblioteket og hente nogle nye film.
Kan virkelig anbefale Jusqu'a LA Garde fra 2017, eller Custody som den kaldes på engelsk. Fuldstændig fantastisk drama om en mor og hendes to børn, en 17årig pige og en 11årig dreng, der forsøger at flygte fra den voldelige far, men via familieretten er tvunget til at lade den 11årige se sin far og derved blive en ufrivillig brik i farens terror-kampagne mod moren.
Skræmmende realistisk og velspillet. Jeg rystede over hele kroppen mens vi så den. Det var så slemt at min kæreste spurgte om vi skulle slukke for den, lol.
Meget meget meget MEGET vigtig film og en som alle bør se mindst én gang. Slutningen er vanvittig.
