this post was submitted on 24 Feb 2026
42 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1388 readers
45 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Vi har for nyligt i administrationsholdet kort diskuteret brugen af op- og (især) nedstemmer på Feddit.dk. Det er ikke noget vi har diskuteret eksplicit før, hverken blandt brugere eller i administrationen, så jeg tænkte at man lige kunne lægge en føler ud.

Debatten startede fordi vi lagde mærke til et par eksempler på indlæg og kommentarer som blev nedstemt uden at vi selv mente der var noget åbenlyst belæg for det.

Generelt set mener vi i administrationen at nedstemmer er en nyttig form for demokratisk moderation, men det kan også nemt udvikle sig til massetyranni, hvor den gængse holdning blandt brugerne er den eneste holdning der bliver tolereret, mens andre holdninger udskammes. Det kan bidrage til at der dannes et ekkokammer. Vi ved allerede fra brugerundersøgelser at brugerne på Feddit.dk udgør en lidt snæver demografi som bestemt ikke er repræsentativ for den bredere befolkning i Danmark.

På Reddit har man i årevis snakket om en tilgang hvor man opstemmer ting som er relevante og/eller bidrager til debatten og nedstemmer ting som ikke er relevante eller som ikke bidrager (som så afhænger af hvordan man definerer relevans og bidrag). Underforstået i det er at man ikke nedstemmer blot fordi man er uenig med holdningen der bliver udtrykt. Dette ideal har dog altid virket nærmest umuligt at opnå, da masserne i stor grad har stemt efter holdning.

Vi blev enige i administrationen om nogle ting:

  1. Vi synes ikke man bør stemme (op eller ned) ud fra holdning alene. Andre holdninger end ens egen skal også kunne høres.
  2. Der kan være mange legitime grunde til at nedstemme, og hvordan en bruger stemmer bør aldrig lede til nogen form for sanktion, medmindre der er tale om decideret snyd, heksejagt, manipulation med stemmer eller anden dårlig opførsel.
  3. Vi har ikke lyst til at deaktivere nedstemmer, trods at Lemmy har den mulighed.

Vi vil også gerne bruge lejligheden til at gøre opmærksom på at stemmer ikke er helt anonyme. Moderatorer kan se stemmer i fællesskaber de modererer og administratorer (også administratorer på andre instanser) kan se alle stemmer. Tanken er at dette er nødvendigt for at holde øje med stemmemanipulation.

Hvad tænker I om opstemmer og nedstemmer? Har I nogen holdning til hvordan de bør bruges? Er I enige med vores konklusioner?

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] SupersundSandkage@feddit.dk 3 points 1 week ago (3 children)

Kommentarer handler i højere grad om holdninger, mens overordnede indlæg i højere grad handler om ting, der har fundet sted. Jeg ser nok sådan på det, at en historie skal deles i et indlæg, hvis den er relevant, mens man med op- og nedstemninger i kommentarer i stedet tilkendegiver sympati eller modvilje mod synspunkter. Det virker også på mig som om det mere er sådan det f.eks. foregår på reddit (ikke at det altid foregår på en god måde dér). Jeg kan godt forstå det demokratiske problem i en flokmentalitet hvor nogen synspunkter vha. stemmeafgivning bliver udskammet, men synes omvendt også, det er lidt besværligt, hvis man skal skrive en hel kommentar hver gang man vil tilkendegive, at man er uenig med nogen. Evt. kunne man forsøge sig med at gøre "antalstælleren" for op- og nedstemninger usynlig, hvis man ikke synes det nuværende system fungerer?

[–] CarstenBoll@feddit.dk 4 points 1 week ago (1 children)

Jeg synes det er rart nok at se, hvis jeg lige kommer til at være lidt et røvhulshul i en kommentar. Så prøver jeg lige at tænke mig lidt mere om og ikke være så sur :)

Jeg synes vi er langt fra Reddit-standarder hvor folk downvoter de mindste ting der ikke lige passer med deres egne analyser eller opfattelser af en situation.

[–] SorteKanin@feddit.dk 3 points 1 week ago (1 children)

Kommentarer handler i højere grad om holdninger, mens overordnede indlæg i højere grad handler om ting, der har fundet sted.

Hm det ved jeg ikke helt, det er ingen naturlov. Er det ikke bare fordi de fleste indlæg er nyhedsartikler? Der er intet i vejen for at lave indlæg om ens egne holdninger (fx politiske holdninger i !Politik@feddit.dk). Men forstår måske godt lidt hvad du mener.

Evt. kunne man forsøge sig med at gøre “antalstælleren” for op- og nedstemninger usynlig, hvis man ikke synes det nuværende system fungerer?

Det er noget som klienten står for og ikke noget man kan styre centralt som sådan. Jeg tror heller ikke jeg ville have lyst til at skjule stemmer uanset hvad.

[–] SupersundSandkage@feddit.dk 2 points 1 week ago

Ja, okay. Det med stemmerne er jo altid lidt et dilemma, og en meningsudveksling befinder sig nok langt det meste af tiden (blandt andet) et sted mellem strid og fælles opklaringsarbejde. Men jeg er enig i at det er godt med nogen normer hvor man lader andre synspunkter komme til orde, i stedet for bare at forsøge at undertrykke dem. Jeg synes generelt, der er en rigtig fin tone herinde, folk gør det godt.

[–] krydret_ismaskine@feddit.dk 3 points 1 week ago* (last edited 1 week ago) (1 children)

Udskamning via nedstemning ser jeg som noget strukturen på Reddit (og Lemmy osv.) forsøger at mildne effekten af ved at det er nemt at oprette en alternativ subreddit. Hvis man føler at man ikke bliver hørt eller at man decideret bliver behandlet dårligt, så kan man bygge sin egen hule (evt. med blackjack og prostituerede, jf. oraklet Bender Bending Rodriguez).

Det er lidt som open source generelt, hvor man kan lave en fork hvis man er utilfreds med måden et projekt drives på. F.eks. har udvikleren af Betterbird rigtigt mange og ofte ikke pæne ting at sige om Thunderbird-projektet, men Betterbird bygger på Thunderbird og tracker deres ESR-version tæt. Altså forstået som at softwaren og koden grundlæggende ikke er stridspunktet, det er ledelsen og politiske beslutninger der er uenighed om.

Det er selvfølgelig ikke er en perfekt analogi, for det er desværre ret nemt at 'brigade' andre subreddits og oversvømme dem med downvotes og spam, medmindre moderatorerne er vakse og tager forholdsregler inkl. automod-beskyttelse og lignende. Der kunne Reddit være meget bedre, og jo mere fediverset vokser, desto mere vil problemet også vokse her. Defederering giver dog et værktøj som Reddit ikke har, det hjælper lidt.

Min personlige holdning er at man ingen ret har til at være med i et bestemt fællesskab, og hvis man ikke føler sig velkommen og/eller fællesskabet aktivt giver udtryk for at man ikke er velkommen, er det så et sted man ønsker at være?

Der er mange subreddits jeg aldrig nogensinde ville så meget som kigge i, og for en god dels vedkommende ville brugerne sikkert nedstemme mig voldsomt og mods ville måske endda smide mig ud. Og det er fint, de rum er ikke til mig.

[–] SorteKanin@feddit.dk 1 points 1 week ago (1 children)

Min personlige holdning er at man ingen ret har til at være med i et bestemt fællesskab, og hvis man ikke føler sig velkommen og/eller fællesskabet aktivt giver udtryk for at man ikke er velkommen, er det så et sted man ønsker at være?

Det er helt fint for et specifikt fællesskab. Fx skal man nok ikke følge med på !rust@programming.dev hvis man ikke kan lide det programmeringssprog.

Men det eneste karakteristiske ved Feddit.dk er at vi taler dansk her, og jeg synes ikke nogen skal holdes ude på grund af deres holdninger (så længe de holdninger er inden for lovens grænser).

Mit håb er at så mange som muligt, ideelt alle kan føle sig velkommen på Feddit.dk.

[–] krydret_ismaskine@feddit.dk 2 points 1 week ago (1 children)

Og sådan skal det også være.

Fediverset har jo så også et ekstra niveau i forhold til Reddit – de forskellige sites. Altså kan man eksempelvis deltage i !politik@feddit.nu selv hvis man ikke kan eller vil deltage i !Politik@feddit.dk, så fra mit perspektiv giver det flere muligheder for at finde både specifikke og generelle grupper som man svinger godt med.

[–] SupersundSandkage@feddit.dk 2 points 1 week ago (1 children)

Egentlig tog jeg de forskellige sites som analoge til forskellige subreddits - men det er de så ikke helt, eller hvordan?

[–] SorteKanin@feddit.dk 1 points 1 week ago (1 children)

Egentlig tog jeg de forskellige sites som analoge til forskellige subreddits

De forskellige instanser, som de kaldes, er mere analoge til Reddit selv. Man har selvfølgelig aldrig på Reddit kunne skifte administratorerne ud, men det er det som man kan på fediverset, fordi der ikke er en central styring. Subreddits er så analoge til fællesskaberne, som !nyheder@feddit.dk osv.

[–] SupersundSandkage@feddit.dk 2 points 1 week ago

Ah javel, det giver mening!