Hej alle,
Jeg tænker at mit mindre hobbyprojekt i det nye år bliver at sætte en mindre NAS op - i første omgang udelukkende til Immich og Jellyfin. Mit tekniske niveau er der hvor jeg ved at de to eksisterer, men jeg ruller stadig med Windows som mit OS generelt.
Jeg har ikke tænkt at skulle bygge min egen nas, men har lidt kig på en ugreen DXP2800, da den løsning også samlet ender med at have et budget jeg synes er ok.
I første omgang tænker jeg at alle vores dvd'er skal samles på den, så vi måske kan få set nogle af dem. Så efter mange år uden et disk drev skal jeg nu til at anskaffe mig et eksternt disk drev som kan samarbejde med MakeMK.
Mine spørgsmål er derfor:
- Er der nogen gode tanker jeg skal have gjort mig før jeg går i gang?
- Nogle anbefalinger til et eksternt disk drev som arbejder godt sammen med MakeMKV?
Hvad er egentlig grunden til at bruge raid hvis du alligevel har backups? Min forståelse er at raid er til availability, ikke backup, men det virker lidt ligemeget med high availability hvis det bare er til personligt brug.
Hvis én af mine diske går i stykker så virker det hele alligevel. Så kan jeg købe en ny disk og putte i, og så bliver min data igen replikeret over på den. Det er diske med metal plader der snurrer rundt, og jeg har før været ude for at de går i stykker.
Min backup er det rene data, så der vil jeg skulle genskabe services, og så restore fra backup, for at få det hele til at virke igen.
High availability ville nok nærmere være at jeg havde flere maskiner som kunne tage over for hinanden, hvis der skulle ske noget.
Jeg ville nok personligt regne med at det sker så sjældent at jeg hellere ville have 10 TB mere plads og så leve med den sjældne nedetid og at skulle genskabe fra backuppen, men det styrer du selvfølgelig selv :)
Jeg har mange services kørende, og det er ikke alle hvor jeg kan bare tage en kopi af filerne. F.eks. så skal databaser stoppes først.
Til databaser bruger jeg et backup script, som ikke kræver at de skal stoppes. Det kan jeg også bruge til at restore med.
Hvis jeg ikke kørte RAID, og bare én disk fik det dårligt, så skal jeg genskabe alt fra backup. Med RAID skal jeg bare putte en ny disk i, inden en af de andre også får det dårligt.
Det er vel også en del af et backup system. Hvis du kun har én backup, har du ingen, har du 2, har du 1 osv.
3 backups, 2 lokale og 1 remote. Hvis jeg mister en backup, så laver jeg en ny.
Det er trods alt alle vores billeder, så der vil jeg ikke satse på at én backup er nok.