this post was submitted on 16 Dec 2025
13 points (100.0% liked)

Nyheder

927 readers
25 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] Nangijala@feddit.dk 5 points 1 week ago (1 children)

Jeg synes at netop sådanne opgaver er oplagte at bruge AI til. Jeg kan dog godt have mine tvivl om, om AI i sin nuværende form vil være pålidelig nok til at klare disse administrative opgaver uden at hallucinere. Det kan potentielt skabe sindssygt meget rag i den, hvis den laver fejl. Det ville kunne koste staten en masse penge eller i værste fald, kunne det koste menneskeliv.

Synes dog at det ville være meget positivt at bruge AI til at lette noget af den i forvejen umenneskelige arbejdsbyrde folk i det offentlige ligger under.

Jeg håber dog at man ikke vil sætte sin lid blindt til AI, især her i de tidlige stadier. Især når det kommer til dosering af medicin, der må jeg indrømme at jeg bliver lidt nervøs ved tanken om at lade en AI klare det på nuværende tidspunkt. På længere sigt, ja, men ligenu? Uha, nej tak. Så kan de fortælle mig hvor præcis den er og hvor få fejl den laver til de er blå i ansigtet. Jeg synes det er alt for tidligt at give den folks liv i hænderne på den måde.

Jeg er forsigtigt optimistisk omkring denne brug af AI. Jeg tror virkelig at det ville kunne revolutionere det offentlige på en positiv måde og måske kunne budgetterne og arbejdskraften allokeres bedre fremadrettet.

[–] farsinuce@feddit.dk 4 points 1 week ago* (last edited 1 week ago) (1 children)

Jeg kan dog godt have mine tvivl om, om AI i sin nuværende form vil være pålidelig nok til at klare disse administrative opgaver uden at hallucinere

Dén type opgaver, tænker jeg, teknologien efterhånden kan håndtere OK.

  • Manipulation af eksisterende information (f.eks. dét at opsummere eller omstrukturere data) er et godt sted at bruge en LLM som hjælpemiddel.
  • At generere ny data derimod er en anderledes opgave, hvor modellerne oftere risikerer at ~~hallucinere~~ fabulere.

Især når det kommer til dosering af medicin, [...] Jeg synes det er alt for tidligt at give den folks liv i hænderne på den måde.

Sandt, men ro på. Lad os først prøve med lettere lydreferater (speech-to-text), så må Terminator vente pænt til sin tur 🙂


Edit: Kilde på term: https://www.beren.io/2023-03-19-LLMs-confabulate-not-hallucinate/

[–] Sommerhaven@feddit.dk 3 points 1 week ago

fabulere.

Jeg lærte et nyt udtryk! Tak.!