this post was submitted on 16 Nov 2025
22 points (95.8% liked)

Teknologi

392 readers
23 users here now

For debat og nyheder omkring teknologi af alle former.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Hej Alle.

Jeg har fået fat i en gammel windows-PC, der skulle smides ud, og da jeg synes at Linux lyder spændende (og måske som et OS jeg kunne bruge til daglig) vil jeg gerne at installere OS'et på den maskine. Jeg er dog fuldstændig grøn.

Min computererfaring er mest begrænset til MacOS og Android. Jeg benytter nok terminalen på mac mere end de fleste, men det er mest til simple ting som at installere programmer med homebrew eller bygge noget software med git fra repo.

Jeg har installeret Etcher, som jeg har læst mig til at man skal bruge for at overføre .iso filen til et USB-lager. Jeg ved ikke hvilken Linux Distro jeg skal give mig i kast med, da jeg ikke har noget specielt mål med at installere systemet, ud over at lære hvordan man gør så jeg engang kan gøre det på en maskine jeg faktisk ønsker at bruge til daglig.

PC'en køre Windows XP og jeg tror at dens index over hardware er ødelagt, da den blot viser "Can't fetch" i stedet for hardwareoplysniger. Jeg har givet den ethernet. Hvis nogen har oplevet det problem før må de meget gerne fortælle mig hvad jeg skal gøre. Jeg har søgt på nettet, men det er som om kommandoerne til at genopbygge indekset ikke gør noget som helst.

Hvis nogen har en ide til godt sted at starte eller en guide til at "lære linux" (helst på skrift), så vil jeg sætte meget stor pris på det!

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] TDCN@feddit.dk 3 points 1 month ago* (last edited 1 month ago) (3 children)

Jeg har erfaring med at installere Linux på gamle pcer så her er et par tips.

  1. Først find ud at om pcen er 32 eller 64 bit. Find det muligvis i bios hvor du kan finde cpu modellen og så slå den op.
  2. Lubuntu er fantastisk på ældre hardware og opfører sig mere eller mindre som almindelig Ubuntu.
  3. Hav ikke for store forventninger til hastigheden generelt hvis du vil køre moderne software og browse nettet. Det kan lade sig gøre, men tager sin tid. Har du en sata ssd liggende så kan det klart betale sig at sætte til.
  4. Som alternativt OS så kan jeg anbefale puppy Linux som kører udelukkende på RAM og kan derfor kører på en pc uden harddisk. Det kræve absolut minimalt af resourcer og føles virkelig hurtigt og responsive selv på meget gammel hardware. Eksisterer også til 32 bit. Kunne sikkert være en sjov måde at t lære Linux på. Det er blandt andet en af de veje jeg selv er kommet til Linux.
  5. Vær ikke bange for terminalen. Den er virkelig stærk og er fantastisk værktøj. Se nogle tutorials for begyndere og lær basic commands som "ls, cd, ~, mkdir, nano, man, ssh, cat, sudo, apt, systemctl" vil være et godt sted at starte.
  6. Lær at bruge SSH!!! Du siger at du er vand til macOS og så er ssh allerede standard. Det er et terminal program så du kan få fjernadgang til computerens terminal (og helt vildt meget andet, men en ting ad gangen) så har du en bærbar så kan du sidde med adgang til din Linux maskine fra sofaen 😜

Håber du får held med det, ellers så tag mig i et opslag igen hvis du har flere spørgsmål.

Ps bonus tip: brug aldrig penge på at købe nyt hardware til at opgradere så gammel hardware da det aldrig er det værd. Så find heller en anden bugt pc at fortsætte med. Det eneste skulle være en ssd som du kan tage med fra pc til pc, men husk at puppy Linux kan køre helt uden.

[–] Gjoel@mstdn.dk 5 points 1 month ago (2 children)

@TDCN @Limfjorden Og ikke mindst Ctrl+R. Reverse history search i terminalen er det bedste i verden.

[–] tworightsmakeonewrong@feddit.dk 4 points 1 month ago (1 children)

What the actual fuck? Mere end 20 år med linux og terminaler... hvordan har jeg aldrig hørt om det her før? Jeg har altid siddet og hamret pil op for at finde kommandoer, jeg vagt kan huske at have brugt flere uger/måneder tilbage. Jeg må vist være en af dagens 10.000 heldige :)

[–] SorteKanin@feddit.dk 3 points 1 month ago

Du skulle prøve fish i stedet for bash, den er også virkelig nice til at foreslå tidligere kommandoer :)