this post was submitted on 14 Jul 2025
13 points (100.0% liked)

Nyheder

906 readers
29 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] Buffalox@lemmy.world 2 points 2 days ago* (last edited 2 days ago) (1 children)

Siden jeg er nedstemt har jeg valgt at udføre præcis den søgning Core foreslår:
https://www.google.com/search?q=rosacea+og+psoriasis+vitaminer%2C+kostr%C3%A5d+eller+olier%2C

Resultat nr 1:
https://netdoktor.dk/hud-haar-og-negle/psoriasis/sygdomme/psoriasis-og-kost/

Man kender endnu ikke årsagen til psoriasis, men meget tyder på, at faktorer som rygning , alkohol og visse fødevarer kan være med i en årsagsmæssig forklaring.

Nævner D vitamin og Omega 3 fedtsyrer, men ikke kalk og almindelig vitaminpille. Men i stedet gluten.

Resultat nr 2:
https://www.gladhud.nu/blogs/fra-hudlaegen/rosacea

I lette tilfælde kan rosacea behandles med metronidazol creme/gel, azelainsyre gel eller ivermectin creme, evt. suppleret med brimonidin gel, hvis der er meget rødme. Det kan blive nødvendigt at behandle rosacea med antibiotika-tabletter i flere måneder, helst tetracyklinpræparater.

Resultat nr 3:
https://ugeskriftet.dk/videnskab/kostens-betydning-ved-psoriasis
I tabel 1 er der 5 kategorier, og kun den 5. angår kosttilskud, med D vitamin, selen b12 og fiskeolie.

Altså på trods af at søgningen faktisk indeholder det meste af det svar vi søger, er INGEN af de 3 første er bare i nærheden af at anbefale det samme som chatbotten, selvom der er fællestræk, inkluderer ingen af dem kalk eller en generel vitaminpille. Men har i stedet andre ting de anbefaler.

Det kan ikke påstås uden at være afprøvet at nogen af de andre forslag ville have samme effekt, særligt ikke hvis chatbotten har tilrettet rådene ud fra forhold der er specifikke for Flemming Schiller.

i stedet for bare at spørge, starter ud med at kalde mig en løgner.

Hvilket jeg ikke gjorde, men Core's påstand om at finde tilsvarende behandling med en enkelt søgning er som han selv udtrykker det løgn.

[–] SorteKanin@feddit.dk 3 points 2 days ago (1 children)

Siden jeg er nedstemt har jeg valgt at udføre præcis den søgning Core foreslår

Jeg tror nu nærmere nedstemmerne var pga. din noget dømmende og nærmest angribende tone, og ikke så meget med indholdet. Man kan godt bede om kilder eller spørge ind eller generelt debattere på en pænere måde.

[–] Buffalox@lemmy.world 0 points 2 days ago* (last edited 2 days ago) (1 children)

Jeg mener nu min påstand er påvist, men det er åbenbart uden betydning at man har ret, og Core kom med en åbenlyst løs påstand han ikke havde grundlag for. Nøjagtigt som jeg mistænkte, og beskrev hvorfor.

Bemærk de søgeresultater jeg fik er baseret på en søgning som indeholder svaret.
Men på trods af det afviger søgeresultaterne.

Hvilket jeg også blev nedstemt for at påpege.
Hvorfor ligger empatien med den der poster løse påstande i stedet for den som påpeger dem?

[–] SorteKanin@feddit.dk 2 points 2 days ago (1 children)

Altså igen, jeg tror ikke det handler om påstand mod påstand. Folk kan også nedstemme pga. tone og det er helt berettiget. Det er ikke uden betydning at have ret eller tage fejl, men man skal helst også snakke pænt samtidig med at have ret :)

Jeg vil bare foreslå at du prøver at bruge en mere venlig og imødekommende tone, samtidig med at du kommer med påviste påstande. Det samme kunne jeg sige om @core_of_arden@feddit.dk's svar, men de svarer jo sådan set bare i samme tone som du startede med... men altså, det gør det heller ikke okay.

Prøv at sænk blodtrykket lidt, det er bare et internetforum :)

[–] Buffalox@lemmy.world 0 points 2 days ago* (last edited 2 days ago) (1 children)

Det er lidt svært når folk kommer med ubegrundede påstande, og så ovenikøbet opfører sig arrogant omkring det.
Core skrev:

Nej, informationer som han aldrig selv har ledt ordentligt efter, eller fundet, har ændret hans liv. Chatbotten gav blot det videre, som jeg faktisk fandt med en enkelt søgning…

Er det ikke arrogant af Core at bebrejde Flemming Schiller ikke at søge information når han har været i lægebehandling? Og da det ikke virkede, faktisk selv fandt brugbar information. Bare ikke på en måde Core bryder sig om! Og så bagefter fejlagtigt påstå at man kan finde samme behandling med en enkelt søgning når man ikke kan.

Hvorfor forlanges det at jeg skal være mere høflig overfor en så arrogant post?
Det er sgu da at skyde skylden på offeret!

Mit svar til ovenstående:

Det er ikke fair at påstå han ikke har ledt, når han var i behandling ved lægen i lang tid først. Du viser heller ikke noget til at underbygge din påstand, og jeg tror IKKE på at du blot kan lave en enkelt søgning på problemet og finde samme råd til løsning af det som blev givet af chatbotten. Eftersom han har brugt en AI, er det absolut tænkeligt at han har søgt på nettet først. Du ved ikke at han ikke gjorde det. Men du kan vel bevise din påstand, når du påstår du fandt det nemt med en enkelt søgning…

Hvilken del af min kritik af Core er ikke formuleret ordentligt? Særligt i betragtning af at jeg nu har dokumenteret kritikken var berettiget.

[–] SorteKanin@feddit.dk 1 points 2 days ago* (last edited 2 days ago) (1 children)

Hvorfor forlanges det at jeg skal være mere høflig overfor en så arrogant post?

Jeg kan godt forstå den måde du læser Cores kommentar. Jeg kan også godt se den lidt arrogante tone. Men derfor forlanges det stadigvæk at man skal være høflig. Det forlanges det faktisk altid. At nogen begynder at være uhøflig er ikke en invitation eller et frikort til at man selv begynder at være det. Det ville jo bare lede til en ond cirkel hvor folk blev mere og mere uhøflige (og hvis man synes noget er over stregen, så tager man fat i en moderator frem for selv at skrive en vred kommentar).

Så ja, jeg forstår godt hvordan du læser kommentaren, men nej, det berettiger ikke et svar i en upassende tone.

Husk fx denne del af regel 1:

Brug et sagligt og venligt sprog der ikke eskalerer konflikter.

Jeg synes ikke kommentarerne her (både fra dig og Core) kvalificerer under "sprog der ikke eskalerer konflikter". Det bliver meget rarere for alle at være her hvis vi taler ordentligt til hinanden og ikke eskalerer unødige konflikter 🙂. Ellers må I finde et andet sted at debattere hvis I foretrækker en hårdere tone.

[–] Buffalox@lemmy.world 1 points 2 days ago* (last edited 2 days ago) (1 children)

Igen, hvilken del af mit oprindelige svar til Core var ikke høfligt?
Kan det siges pænere end at skrive han ikke a fair, og at jeg ikke tror på ham?
Han beskriver det så selv som:

Jeg er ked af at høre, at du, i stedet for bare at spørge, starter ud med at kalde mig en løgner.

hvilket jeg jo netop ikke gjorde. Jeg holdt et høfligt sprog.
Igen jeg har ikke set hvilken del af mit svar der ikke har været høfligt, bortset fra da jeg brugte Cores eget sprogbrug. Hvilket jeg klart understregede at det var hans sprogbrug jeg anvendte.

Skal det virkelig forstås sådan at det opfattes som uhøfligt at skrive man ikke tror på en der tydeligvis lyver?
Det er ved at blive lidt træls det her.

[–] SorteKanin@feddit.dk 0 points 2 days ago* (last edited 2 days ago) (1 children)

Som jeg skrev før, jeg læser dit første svar til Core som ret dømmende og nærmest angribende i tonen. Du anklager Core for ikke at have endegyldige beviser på en rimelig aggressiv måde.

I stedet for:

Du viser heller ikke noget til at underbygge din påstand, og jeg tror IKKE på at du blot kan lave en enkelt søgning på problemet og finde samme råd til løsning af det som blev givet af chatbotten.

Kunne man for eksempel have skrevet:

Hvilken søgning brugte du til at finde det samme råd? Jeg kan ikke selv lave en søgning der finder det samme råd.

Her anklager du ikke Core for noget, bruger ikke CAPS LOCK og spørger oprigtigt fordi du ikke selv kan reproducere det Core sagde. Det virker i mit hoved som langt mindre konfliktskabende. Men det er bare et eksempel. Jeg vil gerne have dig til at tænke over hvordan du formulerer dig for ikke at komme ud i konflikter som i denne tråd.

Skal det virkelig forstås sådan at det opfattes som uhøfligt at skrive man ikke tror på en der tydeligvis lyver?

At udlade kilder og beviser for noget man skriver er ikke at lyve, det er helt normalt i en uformel samtale. Det her er et debatforum, ikke en videnskabelig artikel. Man må endelig gerne spørge om kilder og beviser, bare man spørger pænt uden at beskylde nogen for at lyve. Igen, hvis man mener nogen decideret lyver på en ubehagelig måde, så hiv fat i en moderator.

Det er ved at blive lidt træls det her.

Igen, du er velkommen til at debattere på din egen måde andetsteds. Du kunne jo fx oprette et fællesskab på din egen instans til formålet.

Og igen, det er bare et internetforum. Hvis det begynder at være træls, så prøv at tage en pause og træd væk fra internettet lidt.

[–] Buffalox@lemmy.world 1 points 2 days ago* (last edited 1 day ago) (1 children)

At udlade kilder og beviser for noget man skriver er ikke at lyve, det er helt normalt i en uformel samtale.

Jamen jeg kunne jo se han løg før han "undlod" at bevise sin påstand. Den matematiske sandsynlighed for at finde de 4 eksakte ingredienser og kun de 4 er forsvindende lille.

Har du skrevet til Core om at han måske skulle holde sig tilbage med løse påstande, hvor han påstår at have lave en søgning han TYDELIGVIS aldrig rent faktisk lavede med det resultat han påstod?

Som du skrev tidligere, kunne du godt forstå den måde jeg læste hans post. Og jeg mener han var nedladende både overfor artiklens hovedperson og chatbot teknologien, og dermed hele indholdet af artiklen. Og han decideret løg om at kunne finde samme råd med en enkelt søgning. Da det nu er påvist at han løg, er hans nedladenhed overfor førnævnte også påvist at være helt ubegrundet.

Bemærk igen den søgning jeg lavede, var tilrettet direkte til at få netop det svar, hvis jeg jeg søger "normalt" uden at give svaret i søgningen, er forskellen langt større.

Søgning med "rosacea psoriasis gode råd til behandling":

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/psoriasis/psoriasis-selvbehandling/

  1. Googles eget AI svar indeholder ikke en eneste af de 4 ingredienser.
  2. Første resultat: https://www.gladhud.nu/blogs/fra-hudlaegen/rosacea
    Indeholder heller ikke et eneste af de anbefalede ingredienser, men f.eks. råd om at smøre huden med A vitamin holdig creme.
  3. Andet søgeresultat: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hud/sygdomme/psoriasis/psoriasis-selvbehandling/
    Indeholder heller ikke et eneste af de anbefalede ingredienser, eller noget der bare ligner.

Helt ærligt, hvem er det der er uhøflig her? Ham der fylder dig med løgn, eller ham der der ikke tror på det, og kalder det ud?
Ønsker du virkelig at indlæg som det Core lavede skal være standarden? Hvor han lægger ud med at være arrogant mens han selv i den grad tager fejl, at det faktisk er en løgn.
Og han derefter svarer endnu mere arrogant, med ikke at gide at holde mig i hånden.
Nu har jeg holdt jer i hånden for at afsløre sandheden, men bliver bebrejdet for at skrive at jeg ikke tror på en, som jeg nu har dokumenteret tydeligvist lyver.

Igen, du er velkommen til at debattere på din egen måde andetsteds.

Som om jeg behøver din tilladelse til det. Nu er du jo selv arrogant, og passiv agressiv.

Og igen, det er bare et internetforum. Hvis det begynder at være træls, så prøv at tage en pause og træd væk fra internettet lidt.

En høflig måde at skrive at hvis du ikke kan lide lugten i bageriet så....
OK, men måske tænk lidt mere over hvem du kritiserer og hvor meget, i en debat hvor den ene starter med at være nedlande og lyve, og den anden høfligt påpeger at det han skriver ikke kan være rigtigt.

Og nej, jeg kan ikke lide lugten af at holde hånden over arrogante løgnere, der når deres "unøjagtighed" bliver stillet spørgsmål ved, svarer at de ikke "gider holde i hånden".

[–] SorteKanin@feddit.dk 1 points 1 day ago

Jeg nævnte Core i en tidligere kommentar så jeg antager at de læste med og som sagt var en del af beskeden også til dem. Men lav nu ikke det her til en barnlig kamp om hvem der har ret og hvem der tager fejl. Det er ikke indholdet men tonen jeg bider mærke i, og det gælder jer begge. Jeg synes ikke nogen af jeres toner har været til standarden i denne tråd. Tænk over det til næste gang, ellers vil jeg være nødsaget til at begynde at sanktionere.

Venligst ikke svar mere på denne tråd.