this post was submitted on 25 Jun 2025
12 points (100.0% liked)

Nyheder

902 readers
36 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] EvilCartyen@feddit.dk 7 points 1 week ago (8 children)

Jeg forstår seriøst ikke at man siger at maskuliniteten er trængt - hvad er det der er trængt?

[–] RKL@feddit.dk 3 points 1 week ago (1 children)

Jeg tænker det sådan: Der har været rigtigt mange historier på det seneste, der har udfordret den måde mænd har opført sig og ageret på i mange år. MeToo blandt andet. Mange mænd, der har lært den slags opførsel er okay, skal nu redefinere deres måde at være mand på og ved nu ikke “hvad man må og ikke må”. Yderst positivt, men måske forvirrende for nogen. Samtidigt er steder og områder der før i tiden udelukkende var for mænd, blevet steder også kvinder har ret til at gebærde sig i. Der er ikke ret mange steder mænd har “for sig selv” længere. Om det er godt eller skidt ved jeg ikke, men jeg tror mange mænd har brug for den slags Men-only fællesskaber. Og så opsøger de usunde steder på nettet for at blive bekræftet i at de er okay, hvis de oplever at være udfordret på det alle andre steder. Desværre forstærker disse ekkokamre effekten, og det bliver en usund kultur. Før i tiden fandtes dette ikke, og disse mænd kunne møde mindre radikale mænd i den virkelige verden og blive trukket den anden vej igen.

[–] recursivepickle@piefed.social 3 points 1 week ago

Jeg tror virkelig du har fat i noget her, og jeg tror det især rammer mænd der er opflasket med nogle forholdsvis traditionelle kønsroller, og traditionelle kønsaktiviteter. Det at der ikke længere er noget der er "for mænd" (sådan sat på spidsen), men at alt er for alle, er noget der opfattes som om at diversiteten invaderer maskuliniteten, i stedet for at opfatte det som, at begrebet maskulinitet er under forandring, og at man ikke længere blot kan være mande-mand, fordi det er passé.

Hvis det samtidig har betydet meget for en, at man var en traditionel mand, så er det som om at ens identitet bliver ædt op, af noget. Dette noget, som man måske ikke lige selv kan finde ud af hvad er, kan man så finde fællesskaber på nettet der kan forklare en, hvad er.

load more comments (6 replies)