Nyheder
For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.
Regler
1. Brug artiklens titel
Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.
2. Brug ikke tekstfeltet ("body")
Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.
3. Kun nye artikler
Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.
4. Debat-indlæg og andet skal markeres
Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler og ikke er skrevet af avisens ansatte (fx debat-indlæg eller læserbreve), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.
Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.
view the rest of the comments
Nej, det synes jeg ikke er en hensigtsmæssig måde at moderere på. Det skal i hvert fald være en sidste udvej.
Den bedre måde at gøre det på er at påtale det så du lærer forventningerne omkring hvordan du skal opføre dig her. Så har du en chance for at gå i en dialog med en moderator, i stedet for bare at blive censureret. Det synes jeg giver bedre mening 🙂.
Du må forstå at hvis diskussionen bliver meget intens, så skubber man mange potentielle brugere væk, især de brugere der normalt måske ikke ville deltage i debatten. De vil se at hvis man skriver noget som andre er uenige med eller man linker noget som andre er uenige med, så bliver man overrumplet og råbt ad. Det er ikke sådan jeg synes det skal være. Man skal tværtimod være tryg ved at dele sin holdning uden frygt for at andre opfører sig dårligt over for en selv.
Du må endelig gerne pointere alle de fejl du vil, men du skal gøre det på en venlig og respektabel måde.
Jeg har ingen holdning til artiklen i den her sammenhæng, det er underordnet. Jeg forholder mig til din tone. Jeg læser fx denne kommentar som et signal om at du har overskredet en grænse og det er at gøre noget forkert.
Jeg pointerer ikke dette for sjov - tag det ved lære og husk det fremadrettet.
OK