Teknologi

Du tror ikke på det, men hvilken tidshorisont tænker du på? Aldrig er rigtig lang tid.

Lad os sige en realistisk overskuelig tidsramme. At sige at vi vil have selvkørende biler i 2100 er lidt som i 1940'erne hvor man forudså at alle indkøb ikke længere ville foregå i en fysisk butik, men via videoopkald til en butiksassistent som viste hvert produkt frem til husmoderen personligt – altså en kerne af noget der faktisk er virkelighed i dag, men med en fremtidsvision tydeligt begrænset af datidens viden, dogmer og teknologiske formåen.

Det går igen i al science fiction, som i Star Wars hvor der er rumstationer så store som måner med våben der kan udslette planeter, men de er udstyret med billedrørsskærme og spolebånd til datalagring.

Det er sådan jeg ser på selvkørende biler, lidt ligesom flyvende biler; det er besnærende sci-fi, formet og bygget på nutidens dogmer og (helt naturligt) uden viden om de teknologiske landvindinger og sociale/politiske skift der vil ske i f.eks. de næste 100 år.

Mit gæt er at vi er i starten af en lang periode med opbrud, kriser, krig og ustabilitet, dels på grund af direkte politik, men især på grund af klimaforandringer.

Den pessimistiske forudsigelse er vedvarende ustabilitet. Ikke just en post-apokalyptisk verden, men en verden hvor meget af det vi i dag tager som en selvfølge er væk eller uforholdsmæssigt dyrt og at opdelingen mellem rig og fattig bliver endnu mere ekstrem, hvor alt er delt op i små privatejede mikrostater i konstant konflikt med hinanden. En verden som den diverse cyberpunk-forfattere har advaret imod og i øvrigt meget lig den verden som diverse tech-oligarker aktivt ønsker.

Den optimistiske vinkel er at vi kommer ud på den anden side med en verden drevet af vedvarende energi, hvor der er nok til alle og ingen lider nød, og vi lever i harmoni med planeten. Tænk henad Roddenberrys originale vision for Star Trek, et samfund der for længst har lagt koncepter som penge og afsavn fra sig. Men det er også den håbløst optimistiske vision, desværre.