Jeg ved godt det er lørdag, men jeg synes ikke rigtigt at min historie passer andre steder.
Jeg har forstuvet min fod i onsdags. Ja faktisk, alt under knæet er ømt, hævet og rødt. Jeg gider ikke tage til lægen, for det er ikke umiddelbart noget som kræver behandling. Et bind omkring ankelen og så kan jeg gå. Det er også blevet bedre siden da , så jeg tror ikke det bliver nødvendigt med professionel hjælp.
Jeg er vant til smerte. Det går over. Jeg er ikke masochist, men indvendig morer jeg mig lidt over at jeg endelig kan føle at jeg ikke bare er en profil på de sociale medier eller en funktion på arbejdet. Jeg føler at jeg rent bogstaveligt har mærket kontakt med den fysiske verden og erkendelsen af at være tilstede i konsekvenserne af egne handlinger. Smerte er en mental rod-forbindelse.
Ja, jeg må efterhånden erkende at jeg er nødt til at lave noget styrketræning for at holde kadaveret i form og for at undgå skader.