Vores velfærdssystem er så smukt. Elsker tanken om at vi alle bidrager med at hjælpe dem der ikke har ressourcer til at få livet til at hænge sammen. Derfor er det også super trist når vores gavmilde, humanistiske system misbruges.
Det må også være lidt underligt for hjemmevejlederen, der har pendtlet 40 minutter ind til Frederiksberg, fordi hun/han ikke har råd til at bo i nærheden af så dyrt et område, bare for at hjælpe et menneske, der er i besiddelse af en villa og en ejerlejlighed i tre etager i omtrent danmarks dyreste område, med at klare sin hverdag, 15 timer hver ugen. Der er altså en person der for fuldtidsarbejde betales formentlig ca 35k om måneden, ansat til at hjælpe et menneske der tydeligvis har langt flere - i hvert fald økonomiske - ressourcer. Jeg synes det virker lidt muggent.
Men er det mentaliteten eller reglerne den er gal med? Cathrine følger jo bare reglerne - så hvad brokker vi os over? Bare fordi vi er misundelige på hendes to ejendomme og rigdomme. Eller mangler Cathrine samvittighed? Der står at hun ville "dele tippet med sine følgere". Det er som om hun selv er blind for det potentielt umoralske hun har gang i.
I øvrigt virker 15 timer om ugen af meget støtte. Jeg kender mennesker med svær skizofreni og misbrug der får 0 timer fordi deres partner kan tage sig af dem, og andre i samme situation der måske har 3 times støtte om ugen. Er der en pædagog eller sagsbehandler til stede der ved lidt mere herom?